17 / 112
14
Et Par Aar efter fik Sk olek assen d o g faste Rammer,,
idet der hver M aaned af S tadens K asse udb etaltes d en ca.
700
Rdlr. — eller ialt ca. 8000 Rdlr. aarlig. Da der i Aaret
1822 var brugt 2000 Rdlr. ud herover, fik D irektionen først
T ilhold fra K ancelliet om ikke at overskride d en b u d g ette
rede Sum , da K omm un en s T ilstand ikke tillod saadant, o g
sen ere et reelt Forbud fra K on gen , hvori han pointerer,
at alle o ffen tlig e U d g ifter ikke maa overskride, hvad „den
alleryderste N ø d v en d ig h ed kræ ver.“
G runden hertil var ik k e alene K omm un ekassen s slunkne
in dh o ld , m en o g sa a den Om stæ nd igh ed , at d er om trent sam
tid ig var op d a g et b etyd elig e U n derslæ b v ed forsk ellig e k on
g e lig e K asser o g o ffen tlig e Stiftelser, hvorfor K on gen o g sa a
gen n em Kancelliet retter en F o resp ø rg sel til D irektionen
(Marts 1824) om , hvilk en Sikkerhed Sk o lek a ssen s B estyrer
— d en førnæ vnte Konferensraad C o l d — stiller.
Svaret herpaa er kort o g g o d t, at d a K assen som R e
g e l in g en B eh oldn in g havd e, — eller i hvert Fald kun en
gan sk e ringe — , m ente man s ig ikke forp ligtet til at stille
en saadan.
D a Kancelliet ikk e sy n es at have ta g ei d en n e Forkla
ring for g o d e Varer, b lev d et b estem t (fra 14— 5— 1824), at
S k olek assen s Indtægter straks skulde in d sæ ttes paa F o lio
i N ationalbanken. —
D e m an g e P rivatskoler vold te o g sa a store Bryderier.
Om kring Aar 1814 var d er o v er 90 P rivatskoler her i Byen*),
o g skønt der efter d en T id op stod m ange n ye, o ffen tlig e
Skoler, var hine d o g v ed Aar 1834, da d en næ ste S k ole
k omm ission n ed sæ ttes, ste g e t til ca. 150
forud en F attig
skoler, K irkeskoler, ty sk e Skoler etc.
*) Se herom bl. a. min Artikel: »Københavnske Privatskoler ved Aar
1814« i Ugebladet »Københavns Kommuneskole« Nr. 36— 19 13 .