DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

stærkes og udvides dette første Indtryk. Gentagelsen hamrer det fast, og idet

man opdager, at det er en hel lille By, der er gennemført saa disciplinært

og ensartet Gade for Gade, vokser i vort Sind Forestillingen om den kon

gelige Vilje, der i sin T id rejste Marinefolkenes By ved det nære Flav.

Anslaget i hele det endnu staaende Nyboder er Christian IV ’s og hans

Hjælperes: Gadeføringen, de lange smalle Karréer og Ensartetheden i Be

byggelse. Gaderne kan være forandrede — adskillige er, som alt nævnt, fra

senere Tider — og alle Husene er, paa et enkelt nær, andre. Men det hele

Nyboderanlægs almindelige Karakter er den Dag i Dag præget af System og

Principper fra Anlægstiden — den disciplinære Aand er den samme!

I Midten af 19. Aarh. begyndte Nyboders Nedgangstid, indvarslet alle

rede 1814 med Norges Tab. Ved Bortsalg i Løbet af Aarene 1853-78 af

hændedes saameget af de sydlige Karéer, at Nyboders Areal indskrænkedes

til mindre end det halve. Det gik derved haardt ud over Christian IV ’s

Anlæg. Istandsættelsesarbejder og Ombygninger af Resten har — som omtalt

— næsten helt udslettet det oprindelige. Kun den ofte omtalte Stump af en

Længe staar nu tilbage — værdifuld, fordi den bybygningsmæssigt giver os

Maalestokken for de første Nyboder. Men, som alt er sagt; Takten, Tonen,

Rythmen i det Nyboder af Rækkehuskarakter, der endnu er tilbage — bort

set fra de ofte skæmmende graa Nybygninger fra forrige Aarhundrede, skyl

des faktisk Christian IV og hans Mænd. Skæbnen har villet, at de Nyboder

huse, der endnu staar, saa alt overvejende er fra Frederik V ’s og Christian

V II’s Dage — af den Nethed og Soberhed i Byggemaade, hvormed den

klassicistiske Arkitekturretning gav sig Udtryk i det jævne Byggeri. Ikke

for intet er Philip de Langes og HarsdorfFs Navne knyttede til disse 18.

Aarhundredes Fluse.

Det mærkelige Kvarter staar endnu blandt os. Idéen i den er Christian

IV ’s og hans Bygmesters, men Idéen er iklædt en Dragt, der er Enevolds-

tidens, nøjere betegnet Klassicismens. Og rent bortset fra, hvad disse Byg

ninger yder i boligteknisk Henseende — med den Opdeling af Lejligheder,

de i Øjeblikket har — er Nyboders nordlige Del, alt det, der ligger Nord

for nuværende Gernersgade, et saa vellykket Stykke Bybygning — historisk

og æstesisk lige interessant og ejendommeligt — at der er al Grund til at

gøre sig klart, hvad vi her har af Værdier, inden de kastes ud paa Markedet

til en mer eller mindre god Forretning.

Nyboder er stærkt præget af sin historiske Oprindelse og Tilblivelses-

tidens Idéer om Bybygning. Men det, der byggedes efter Axel Urups — og

senere Henrik Ruses Plan — Resten af Kvarteret

Vest fo r Bredgade

—

er langt mere broget og individuelt bestemt. Her er helt anselige Palæer,

som Østre Landsrets Bygning og Mokkes, nu Haandværkerforeningens, Palæ

paa Hjørnet af Bredgade og Dronningens Tværgade, og der er helt patricier-