70 / 97
6
p
A fb . 5 3. Nyhavn, set fra Charlottenborgsiden. Stadsarkitekten fot.
sig Indtryk af, hvor smuk og aristokratisk en Plads Kongens Nytorv efter-
haanden var blevet. Den paabudte Ensartethed i Bebyggelsen havde det vel
vist sig umuligt at overholde. Men i det 18. Aarh. ejede Torvet alligevel
en vis arkitektonisk Helhedsstemning. Arkitekturen i Størsteparten af de Byg
ninger, der indfattede det — store og smaa, offentlige og private — holdtes
alle sammen af det korrekte, velordnede, i den enkelte Bygning altid lige
vægtige, der er et af Barokkens Stilmærker. De Tilføjelser i Klassicisme,
Harsdorff gav denne barokke Plads i to hver for sig fine og noble Bygnings
værker som hans eget Hus, bygget op til Charlottenborg, og Erichsens Palæ
kunde ikke bryde Stemningen. Dertil er Familieskabet mellem de to Stilarter
altfor intimt.
Men alt medens Kongens Nytorv stod i sin Glans, var man begyndt at
omkalfatre det og gribe ind i 'Torvets almindelige Idé. Allerede i det 18de
Aarh. fjærnedes Krindsens Beplantninger og kun et snævert Stakitværk blev
tilbage. Dette var ikke til Gavn for Pladsbilledet. Paa det store Torv maatte
Statuen næsten blive helt borte; derpaa er senere bødet ved Beplantning,
og nylig er »Krindsen« genopstaaet i ny Form og af god Virkning.
Det er dog først i sidste Slægtled, Ulykkerne er kommet over Kongens
Nytorv, saa det — trods det Faktum, at en stor Plads som denne altid vil
imponere, og trods megen udmærket Arkitektur her og der — alligevel har
Tilbøjelighed til at falde i Stumper og Stykker. Et for et har gamle Patri