68 / 97
61
A fb . y 1 . Kongens Nytorv, set mod Bredgade. Stadsarkitekten fot.
paa at skabe en virkelig Pladskunst i Danmark, idet dog med Hæder skal
nævnes Christian IV ’s Arbejde med Gammeltorvs Pladsmuligheder. Først
havde man tænkt paa at føre den allerede 1669 projekterede Nyhavn Kanal
hen foran Charlottenborg og lade den fortsætte i Holmens Kanal. Det blev
heldigvis opgivet. Imidlertid fik Ingeniøren Gotfred Hofmann 1680 Ordre
til at udarbejde en Plan. Paa det efterhaanden brolagte Torv udsparedes i
Midten en oval Plads, der udfyldte næsten hele Torvet, med 4 retvinklede
Fremspring markerende Torvets Hovedakser. Denne Plads »Krindsen« skulde
beplantes, altsammen »til Stadens Zirat og deres Fornøjelse, som Huse og
Gaarde der sammesteds ejer.« 1<
588
satte Kongen Kronen paa Værket ved
at rejse — sin egen — af TAmoureux udarbejdede Rytterstatue, omgivet af
symbolske Figurer.
Denne Statue i Centrum a f det beplantede Anlæg blev, hvad
den er den Dag i Dag
,
det midtsamlende Fælles, der holder sammen paa det hele
Torv.
Det 17de Aarhundrede, Barokkens Aarhundrede, havde her handlet ud fra
sit Ideal — ogsaa i den store Kunst: Centralisation og Orden. Man havde
fulgt det mest autoritære Forbillede og gjort som Michel Angelo, da han
opstillede Marc Aurels Rytterstatue midt paa Kapitolpladsen i Rom.
Det stod imidlertid Tiden og dens Mænd klart, at til monumental Plads
kunst hørte ogsaa Indfatning af Pladsen med en ensartet Bebyggelse og helst
med monumentale Bygninger. Man haabede, at Rigets Stormænd her vilde
opføre sig statelige »Hoteller«. Det skete ogsaa, omend ingenlunde i det