<58
A fb. ya. Kongens Nytorv. Fra nordre Husrække, set mod Gothersgade.
Stadsarkitekten fot.
ønskede Omfang. Først rejste sig fra 1672 »Hans høje Excellences«, Ulrik
Fr. Gyldenløves Palæ (Charlottenborg). Snart efter, i 1680erne, fulgte Niels
Juels (nu Thotts) Palæ, ombygget i i77o ’erne, men dermed standsede det
foreløbig. Selv havde Christian V opført det brede og drøje Gethus paa Syd
siden af Torvet. Imidlertid havde Kongen, for ikke at naa under et vist
Lavmaal af Bebyggelse, resolveret, at ingen maatte bygge Huse ud mod hans
nye Torv, uden at de var i to Stokværk, foruden Kælder, og grundmurede
ud imod Torvet, og yderligere paabød han tvungen Censur! »Derhos iagt
tages, at samme Huse, saa vidt muligt er, paa een Maner og efter en Byg-
ningsmodel efter vor Stadsbygmesters Anledning bygges«. Man forlangte
altsaa — saa vidt muligt — Enhed i Pladsbilledet ogsaa fra Arkitekturens
Side. Den Type, hvorefter der skulde bygges, var sikkert den dengang saa
yndede Kvisthustype.
Op i det 18de Aarh. rejste sig atter nye og ofte statelige Bygninger,
denne Gang langs 'Torvets vestlige Side. Og selv hvor der ikke opførtes
store, monumentale Nybygninger, var det gennemgaaende anselige og vel-
byggede Huse, hvor saa godt som kun Stands- og Rangpersoner holdt til.
I Midten af Aarhundredet opførtes paa Hjørnet Vest for Gethuset Det Kgl.
Theater, der satte det monumentale Punktum til denne Side.
Nu er det kun muligt ved Hjælp af gamle Tegninger og Stik at danne