![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0071.jpg)
y o
cierhuse og Palæer maattet vige for Nybygninger, men endnu har man dog
et ejendommeligt og i bedste Forstand historisk Arkitekturbillede for sig,
naar man lader Øjet følge Bygningsrækken fra Charlottenborg, over Husene
i Nyhavn, den KanneworfFske Ejendom og til Thotts Palæ (Afb. 51). Resten
af Torvets Indfatning mod Nord og Vest er blevet stærkt forstyrret, stærkest af
den store hvide Bygning tæt ved Thotts Palæ — helt ude af Maal med
Nabobygningerne. Dette betyder ikke, at der ikke baade her og der ved
Nybygninger har vist sig et rigtigt Blik og de rette Bestræbelser for at fast
holde en passende Stiltone — som paa Torvets Nordside i anden Ejendom
fra St. Kongensgade (Afb. 52). Men altfor mange Muligheder er gaaet i Løbet.
T il det gode, der er at sige, hører dog ogsaa Placeringen af Store Nordiskes
Bygning i Nyhavns Akse. Det er der monumental Mening i, og det føles
rent umiddelbart. Og i Det kgl. Theater har V . Dahlerup og O. Petersen
skabt en særdeles god Monumentalbygning, mægtig og drøj, med faste Om
rids, meget i Slægt med Barokkens Idealer. Den kan taale at ses paa Afstand.
Men i det historisk bestemte Kongens Nytorv virker den nye Teaterbygning
som et Fremmedlegeme.
Det brede
Nyhavnsparti
føjer sig naturligt ind i Kongens Nytorv (Afb. 50).
Nyhavns nordre Gade ligger i Flugt med Gothersgade og sammen med denne
trækker den det længste retlinede Gadestræk op i det gamle København —
en snorlige Færdselslinie, der faktisk deler Staden i to Halvdele og saaledes,
at alt hvad der ligger Nord for den danner en bymæssig Helhed, medens
alt, hvad der ligger Syd for den er delt i de tre indbyrdes meget forskel
ligartede Omraader: Bispestad, Slotsholm og det her behandlede Omraade.
Det var ogsaa Christian V , der lod Nyhavns Kanal udgrave — en lang
Arm, Havnen sendte op mod Byens dengang centraleste Parti. Den fik Gade
paa begge Sider, blev altsaa en dobbeltsidet Kanalgade og af ægte hollandsk
Slags. Malerisk tager den sig ud, med sine mange, jævne Borgerhuse i Barok
og Klassisisme, høje og lave imellem hverandre (Afb. 53). Mest iøjnefaldende
er Husrækken paa Solsiden, men ogsaa Charlottenborgsiden har bevaret et
Stykke karakteristisk Bebyggelse fra gamle Dage.