83 / 97
82
A fb .
6
3. Kastellet med Omgivelser. Luftfotografi. Flyverkorpset. Eneret.
boden. Det blev den nuværende Toldbodgade, der først blev færdig 1716.
Bag disse Gadereguleringer stod Datidens største Tekniker, Ole Rømer. Om-
raadet mellem de to Gader — Bredgade og Toldbodgade — blev dog først
gjort modent til Bebyggelse i Midten af 18. Aarh., da Frederik V 1749 lod
Eigtved udarbejde en Bebyggelsesplan for det store Terrain, en Bebyggelses
plan, der i det store og hele blev fulgt, idet den af Eigtved foreslaaede
Behandling af den store Centralplads dog blev ændret en Del af Marcus
Tuscher.
Eigtved udformede Bebyggelsesplanen til det langstrakte Omraade over
et dominerende Gadekryds med Amaliegade som Længdeakse og Frederiks-
gade som Tværakse. Afgørende for den nye Bebyggelse blev Projekteringen
af en 8-kantet Centralplads i selve Gadekrydset, hvortil endvidere kom Pro
jekteringen af en mægtig Kuppelkirke — nu Marmorkirken — i Frederiks-
gades Forlængelse indefter i Byen.
Derved blev Frederiksstadens Tværakse den
egentlige Hovedakse
— den med mest bebyggelsesmæssig Mening, fordi der
her er tilstræbt og ogsaa opnaaet en monumental Forbindelse mellem Cen
tralpladsen og et Anlæg udenfor den — her lagt ind i det ældre Kvarter
hinsides Bredgade. Derfor skal ogsaa Plads og Kirke helst ses fra Toldbod
gade (Afb. 1), allerhelst ude fra Søen, hvor den fulde Virkning af Bebyggelses
plan og Bebyggelse alene gør sig helt gældende efter Arkitektens egentlige