89 / 97
gamle Indfatninger af Volde, Bastioner og Grave saa nogenlunde i Behold,
omend Udenværkerne er bleven stærkt beskaarne (Afb. 63— 68).
Kastellet
fik sin endelige Form af Henrik Ruse først i 1660erne, umid
delbart efter Københavns Belejring, som et femkantet bastionært Anlæg med
»den lange Lin ie« ud mod Sundet. Kastellet er det concentrerede, sluttede
Fortificationsanlæg — Modstykket til Christianshavns Volds Længdeanlæg,
men i sin Art et pragtfuldt Stykke Militærarkitektur, hvis Portanlæg er yp
perlig Bygningskunst. De stærke brede Former og skarpe Linier i et saadant
Kastelsanlæg er ganske vist nu meget mildnede af Bevoksningen, men i den
bladløse Aarstid tegner dets rent militære Karakter sig endnu tydeligt for
Blikket. Og dette Voldanlæg skærmer den lille Soldaterby, hvis Anlægs-
form — Byplan — i det væsentlige er Henrik Ruses, omend kun lidt af
Bygningerne stammer fra hans Tid. Soldaterbyen er et oplagt Barokanlæg,
komponeret over to Akser: Gaden mellem Portene og, vinkelret paa den,
Aksen mellem Kirken (oprindelig skulde her have ligget et Slot) og Kom
mandantboligen (oprindelig skulde her have ligget en Kirke) — begge Byg
værker afsluttende den aabne Plads, hver til sin Side. Vel har nyere Byg
ninger ogsaa her grebet forstyrrende ind i den ældre Bebyggelse, der næsten
er helt fra 18. Aarh., men de gamle »Stokkes« morsomme provinsielle Byg-
ningstype og den lange Gades Forløb under monumentale Porte med ma
leriske Vagtpavilloner — alt dette hører kun hjemme i en Soldaterby og er
et ægte Stykke militær Bygningskunst. Selve Pladsen er relativ stor i For
hold til Bygningernes Højde, men typisk for lignende Soldaterbyer andet
steds i 17. Aarh.; Vægge i almindelig Forstand mangler, fordi Sidebygningerne
vender Gavlene mod Pladsen. Men saadan kan en Plads altsaa ogsaa ud
formes, omend med en helt anden Virkning end den sædvanlige.