95 / 97
94
alle de specielle historiske Forudsætninger, der nu engang er det gamle Kø
benhavns. Det er i disse Helheder og Samspillet mellem dem, Stedets Ge
nius lever!
En saadan Betragtning betyder ikke paa nogen Maade en Tilsidesættelse
eller Undervurdering af de mangfoldige skønne og markante Enkeltbygnin
ger fra Fortiden — tværtimod! Det er jo disse Enkeltbygninger tilsammen,
der giver Gaden, Kvarteret og Byen dens arkitektoniske Særpræg og Egen
art. Og der er iblandt disse atter nogle — baade Monumentalbygninger og
Privathuse — der i ganske særlig Grad er med til at markere Gaden, Plad
sen, Kvarteret og Byen og binder de maaske mindre bemærkelsesværdige
Nabo- og Genbobygninger sammen med sig til bybygningsmæssige Helheder.
Slige mere fremragende Bygninger, hvis arkitektoniske og historiske Værdi
er betydelig nok dertil, er — fraregnet Kirkerne, der er værnede paa anden
Maade — fredede ifølge Fredningsloven af 1918 og derved skulde der være
opnaaet visse faste Holdepunkter for et Værn af det gamle Københavns Skøn
hedsværdier. Men — for at gentage det — det er til syvende og sidst Hel
hederne, det kommer an paa, og ved sidste Revision af Fredningslisterne er
det da ogsaa visse særlig værdifulde Strøg, man har samlet sig om, idet man
har undladt Fredning af adskillige i for sig gode Bygninger, men saa isole
rede i Forhold til Omgivelserne, at Betydningen af en Fredning er omdis-
putabel. Selvsagt har ikke alle gode Bygninger i de mere særprægede Kvar
terer kunnet fredes. Det er disse, der naturligt falder ind under Foreningen
til gamle Bygningers Bevaring.
I hele den civiliserede Verden beskæftiger man sig for Tiden med et
alvorligt Problem — de gamle historiske Byer og de moderne Krav til en
By. Alle Kongresser om Arkitektur og Bybygning har Problemet paa deres
Program. Utallige Skrifter og Tidsskrift- og Avisartikler behandler det, og
ogsaa i de skandinaviske Lande er Problemet sat paa Dagsordenen. Ingen
Kulturnation kan komme uden om det!
De Krav, der i vor T id stilles til de gamle historiske Byer, er mange,
de er strenge og de presser haardt paa, hvadenten Byen hedder København,
Paris, Niirnberg eller Rom — eller den hedder Aalborg, Pienza, Tanger-
miinde, Vienne. Kravene er stort set de samme; de gaar ud paa bedre Tra
fiklinier end de gamle, ofte snævert bebyggede Byer byder paa, større Rumme
lighed i Gaderne, Plads til større Forretningsbygninger af speciel Byggemaade
— og sidst, men ikke mindst, forlanges bedre hygiejniske Forhold, i Pagt
med moderne Boligidealer. Det er Krav, der gaar ud paa at skabe bedre
Vilkaar for den enkelte driftige Borger og samtidig for hele Bysamfundet,
at det bedre kan røre sig, arbejde og trives.
Og alt dette er jo saare godt! man vil fastholde og helst udvikle den
samlede Byorganisme som et Redskab for det levende Liv. Om det beret
tigede i dette Synspunkt er da ogsaa alle forstandige Mennesker enige.