93 / 97
9
2
Strandgade lossede og ladede Skibe, dels i Kanalen, dels ved Skibbroerne i
Havnen. Og selve Kanalen tjener endnu Skibsfarten; stadig staar Pakhuse
som Vidnesbyrd om dens oprindelige Bestemmelse. Endelig har Christians
havn ene tilbage en ellers totalt forsvunden Gadetype, Voldgaden — denne
saa hyggelige Gade med den grønne Voldskrænt udenfor Husenes Vinduer;
det er den af Fæstningsbyen bestemte særlige Gadeform. Men det skal straks
siges, at det kun er sørgelige Rester af Voldgader, der nu er tilbage.
Virkelige Berigelser er kommet til i 18. Aarh. — det Aarh., der havde
mest Sans for det æstetiske i Bybygning. For Strandgade var Opførelsen af
Christianskirken for Enden af Gaden en stor Vinding og denne Kirke og
Thuras Spir paa Frelsers Kirke pryder festligt Byens Silhuet.
Man behøver ikke at kende meget til Christianshavn for at forstaa, at
den solide og værdige Bebyggelse fra gamle Dage holder til i Partiet mel
lem Kanalgaderne og Havnen. Strandgade er vel nok Københavns mest hi
storiske Gade, fordi den har Bygninger fra næsten alle Arkitekturperioder
helt fra Christian IV ’s Dage og lige til Nutiden. Det er tillige en Gade,
hvor det koloristiske Element gør sig stærkt gældende, fordi Husene her
staar røde i Murstenens naturlige Farve eller pudsede graat i graat eller be
malede i forskellige Farver. Men Christianshavns mærkeligste Parti var og
er endnu — omend kun for Dele af det — Kanalpartiet med de gamle
Huse, nogle af københavnske Borgerhuses sædvanlige Karakter, i Rococo eller
Empire, andre fornemme i Stil og fornemme ved deres Størrelse. Men de
taaler ikke Bygninger i saa store Dimensioner og Forhold som de sidst op
førte ved Torvet.
Og dog — ved Sommertid, naar Træerne staar grønne, naar Kanalens
Vandspejl og de graalige Huses fintdelte Facader lyser i Solen, er der over
den nedre Del af Overgaden oven Vandet den stærke Stemning af gammel
Bykultur, der altid var Christianshavns største Klenodie (Afb. 70).
En Egenskab — i vore Dage en meget sjælden — har Christianhavn som
Stad. Den kan overskues som en sluttet Bebyggelse — glider ikke, som mo
derne Byer ellers, gradvis over i det omgivende Land. Det skyldes først, at
det er en Søstad, der tegner sig som en bymæssig Helhed, set fra Havnen
— men dernæst og stærkest viser det sig deri, at den stadig for Øjet fun
gerer som Fæstningsby, bredt skilt fra Amagers øvrige Bebyggelse. Navnlig
det sidste Forhold er afgørende. Set fra den anden Side af Gravene rejser
Husene sig bag Voldenes Træer som en samlet Klump med blaa og røde
Tage, over hvilke de to glimtende Kirkespir knejser, — som de altid har
gjort det. Derved bliver Christianshavn os værdifuld paa egen Maade; thi
dette Syn er saa sjældent, at det her til Lands kun har noget tilsvarende i
Fredericia, set fra Landsiden.