om tilladelse til at flytte apoteket til Kongens Nytorv; som grund anføres
den ganske simple, at han ikke kunne eksistere på Christianshavn. Han fik
sit ønske om ene-leverancen opfyldt, hvorimod »hånds Anden Ansøgning,
om at indfløtte med sit
A potequ e
fra
C h ristia n sh a fe n
ind i Staden kan
hannem ei vorde accorderet«.
Det kan her tilføjes, at allerede i den første periode, hvori
B a r t h o l o -
m æ u s
var Christianshavns apoteker, havde han ved kgl. resolution af
5
. no
vember
1714
fået bevilget en del af medicinleverancen til såvel flåden som
Søkvæsthuset. Tilfreds med sin stilling var han dog næppe; året efter an
søgte han, uden held, om bevillingen til Løveapoteket på Amagertorv,
hvor apotekeren var død uden at efterlade sig nogen efterfølger, og i
1718
vendte han, som foran omtalt, for nogle år tilbage til det fædrene apotek
i Roskilde.
Heller ikke
M a t h i a s d e P l a c e
befandt sig vel på Christianshavn, og
i
1750
søgte også han om at måtte anlægge et apotek på Kongens Nytorv,
idet han i så fald gerne ville sælge det christianshavnske. Heller ikke hans
ansøgning blev bevilget. - Der foreligger iøvrigt fra hin periode flere andre
ansøgninger om at måtte anlægge et nyt apotek på Kongens Nytorv; grun
den hertil må formentlig søges i den stadig voksende bebyggelse i »N y-K ø-
benhavn«, i det nuværende Store-Kongensgade-kvarter. - For
B a r t h o l o -
m æ u s
vedkommende var det dog vel snarest ønsket om leverancen til Sø
kvæsthuset, der lå bag hans plan om at flytte apoteket. Dette hovedstadens
dengang største og ældste hospital var på det tidspunkt beliggende for enden
af nuværende Set. Annæplads, hvor navnet stadig er bevaret i den lille
»Kvæsthusgade«. Stiftelsens hovedformål var at fungere som sygehus for
de i krigstid sårede og kvæstede matroser, men blev i fredstid benyttet som
en slags arbejdsanstalt for »friske betlere« af søetaten. I
1777
blev kvæst
huset flyttet til Christianshavn til den af Det kgl. Opfostringshus hidtil be
nyttede ejendom i Overgaden oven Vandet. n )
I
1757
ansøgte apoteker
d e P l a g e
og hofapoteker
J o h a n G o t t f r i e d B e
c k e r
om i fællesskab at måtte få hele leverancen af medikamenter til flåden;
herimod protesterede byens øvrige apotekere kraftigt, da det i
1743
var
blevet bestemt, at de alle i lige deling skulle nyde denne leverance. - Også
denne gang blev apotekeren på Christianshavn særlig begunstiget, idet der
bestemtes, at han alene måtte levere en trediedel, hofapotekeren og apote
keren på kgl. Frederiks hospital tilsammen den anden trediedel, og byens
øvrige apotekere dele resten.
20




