ningen af det nye hospitalsapotek.
M ü l l e r
fortæller lidt herom i sin selv
biografi og priser navnlig den udmærkede hjælp, han fik af apotekets flinke
discipel P.
C h r . A b i l d g a a r d ;
til denne sidste vil der iøvrigt senere blive
lejlighed at vende tilbage i hans egenskab af stifter og forstander for Vete
rinærskolen på Christianshavn.
At også apoteker
C a p p e l
satte pris på såvel
A b i l d g a a r d s
som
F
r
.
Ff.
M ü l l e r s
arbejde får man en del år senere et tydeligt bevis for i et tillæg,
som
C a p p e l
i 1783 gav sit testamente. Han bestemte nemlig heri, at »mine
første tro Medarbejdere i mit Apotek« hver skulle tillægges en arvepart på
1500 rdl. som en Erkjendtlighed for deres tro Flid og Arbejde ved mit
Apoteks Indretning dels som en Erkjendtlighed, jeg skylder dem endnu for
den Venlighed, hvormed de have lovet at bringe mine Materialier i Orden«
(i
C a p p e ls
dødsbo). - På denne tid har forholdet mellem »den koleriske
M ü l l e r
og den mere godmodige
C a p p e l« ( C .
Nyrop. 1917) åbenbart igen
været godt; det svingede ellers stærkt i årenes løb. Da
F
r
.
H.
M ü l l e r
star
tede sin materialistvirksomhed og senere endda søgte at kombinere den med
et privilegeret apotek, var J. D.
C a p p e l
ret naturligt at finde blandt hans
modstandere. Og da
C a p p e l
senere - sammen med apoteker
C l a r
i Rends
borg, der var indehaver af en fajance- og stentøjsfabrik - begyndte med
forsøg på porcelænsfremstilling, betragtede
M ü l l e r
dette som et indgreb
i porcelænsfabrikens monopol; der har for
C a p p e l s
vedkommende dog sik
kert kun været tale om særlige forsøg som led i hans kemiske arbejder, uden
nogen tanke for en eventuel økonomisk udnyttelse.12)
I de år
F r .
H.
M ü l l e r
var ansat på kgl. Frederiks hospitals apotek fort
satte han sine studier, og han havde af J. D.
C a p p e l
fået lov til i apotekets
laboratorium at holde offentlige forelæsninger over mineralogi. Hans hu
stod dog til en mere selvstændig stilling, hvori han tillige kunne fortsætte
sit videnskabelige arbejde. Og der viste sig nu pludselig en udvej herfor.
Kurantbanken i København fik 1759 kongelig tilladelse til at oprette sin
egen mønt, og stillingen som dennes guardejn havde
M ü l l e r
fået grundet
håb om. Efter en rejse til Tyskland, hvor han specielt satte sig ind i »probér-
kunsten«, blev han fra december 1760 ansat som møntguardejn, idet han
dog forinden overfor en særlig kommission måtte aflægge prøver på sin
duelighed. - For
F r .
H.
M ü l l e r
syntes nu vejen banet for en sikker frem-
Slutningen af købekontrakt (6. juni 1795) mellem Fr. H. Miiller og J. P. Pflugmacher.
Til vitterlighed underskrevet af Chr. H. Wadum og J. F. Fuglsang.
24




