33 / 83
eksamen; et hverv, som han iøvrigt efter sin tur bestred til 1795, da han
afsluttede sin virksomhed som apoteker.
Det kgl. Vajsenhus i
København
blev ved oprettelsen tillagt forskellige
privilegier til forbedring af dets indtægter, bl. a. nævnes i instruksen af
21. juli 1727 allernådigst frihed til at indrette et apotek »til Vaisenhusets
og enhvers Tjeneste«. Under den store brand i København 1728 nedbrændte
Vajsenhusets ejendom på Nytorv, og der gik derfor nogle år, inden direk
tionen kunne gøre brug af apoteksprivilegiet. Apoteket åbnedes i 1736 og
blev de første par år drevet ved bestyrer; men da dette ikke blev den ind
bringende forretning for Vajsenhuset, som man havde ventet, gik man over
til at bortforpagte apoteket mod en fast årlig afgift.
F r .
H.
M ü l l e r
blev den fjerde i rækken af apotekets forpagtere. Han
tiltrådte forpagtningen 26. oktober 1773 for et tidsrum af 10 år mod en
årlig afgift af 1100 rdl.; han måtte overtage et i højeste grad forsømt
apotek med en del ganske ubrugelige varer og et fuldstændig ubrugbart
laboratorium og måtte anvende over 3000 rdl. for at få det sat i stand. -
Som en gang tidligere havde de københavnske apotekere også ved denne
lejlighed søgt i fællesskab at erhverve forpagtningen af Vajsenhusets apo
tek og havde tilbudt en årlig afgift på 1200 rdl.; men direktionen nærede
åbenbart en særlig tillid til
M ü l l e r .
Han gik af med sejren og blev yder
ligere fritaget for at stille den sædvanlige kaution på 4000 rdl. for over
tagelsen af apotekets inventar, da han var direktionen bekendt som »en
driftig og skikkelig mand«, der forhåbentlig kunne sætte apoteket »i Stand
og Renommee igen«.
Trods apotekernes protest og et af ham selv afgivet løfte om at ophøre
med sin materialhandel, når han overtog forpagtningen af apoteket, fort
satte han dog en del år stadig virksomheden på Amagertorv; først i januar
1781 solgte han denne ejendom og flyttede med sin familie ind i apoteke
rens lejlighed på Vajsenhuset. Han har da åbenbart haft til hensigt i frem
tiden hovedsagelig at ernære sig som apoteker; og ved kgl. reskripter af
14. marts 1781 og 6. oktober 1783 bevilgedes det ham, at hans eventuelle
enke måtte lade apoteket bestyre ved provisor, indtil et af hans børn kunne
overtage det som apoteker. Til gengæld forhøjedes afgiften til 1200 rdl., og
M ü l l e r
forpligtedes til at afkøbe Vajsenhuset dets varelager og »en del
vasa og instrumenter«.
Der var mærkeligt nok aldrig blevet oprettet nogen skriftlig kontrakt
mellem apoteker
M ü l l e r
og Vajsenhusets direktion, og da denne nu ønskede
30