han fat med stor energi. For at skaffe sig kunder også i Norge og i provin
serne udarbejdede han »en udførlig Priis-Courant, baade for Medicinaba og
Drogerier og chemiske
Elaborata«,
og han rejste selv ud for at gøre sig per
sonlig bekendt. »Ved min herved havde Umage og giorte Omkostninger«,
skriver han, »tabte jeg meere end (jeg) vandt. Hist og her fik jeg Kjøbmænd
til mine Vahre, men, som tillige vare slette Betalere«. - Takket være sine
gode forbindelser havde han fået del i medicinleverancen til søetaten, og
ved enkelte lejligheder lykkedes det ham at gøre en god forretning; han
omtaler selv bl. a. en leverance på 11.000 rdl. »prompte betalt« til en rus
sisk krigsflåde, der skulle til Middelhavet og forinden anløb København for
at blive forsynet med medikamenter. - Men i det store og hele blev hans
materialist-virksomhed en stor skuffelse.
For at bøde på den dårlige indkomst startede han forskellige fabrikatio
ner, en chokoladefabrik, en lak- og skedevandsfabrik, lavede sværter og
fernisser, vandfarver og forskellig andet. Samtidig gav han undervisning i
mineralogi og metallurgi og udførte en række teknisk-kemiske undersøgel
ser, bl. a. for autoriteterne. Men det var dog kun et usikkert og lidet ind
bringende levebrød. Og 1. september 1771 ansøgte
M u l l e r
derfor kongen
om tilladelse til i sin gård på Amagertorv at måtte indrette »et ordentligt
apotek«, som efter hans død kunne fortsættes af hans enke og arvinger.
Dette vakte selvfølgelig en ny storm af protester fra de københavnske
apotekere, som forfattede en omfangsrig skrivelse til imødegåelse af
M u l
l e r s
ansøgning. Også Københavns magistrat stillede sig afgjort imod, at han
fik en sådan bevilling, bl. a. med den motivering, at der var apoteker nok
i hovedstaden. Hele aktionen løb dog ud i sandet.
M u l l e r
opgav denne
plan og indtrådte i stedet i de københavnske apotekeres række ved i 1773
at overtage forpagtningen af Vajsenhusets apotek.
For at kunne overtage denne stilling måtte
F r a n t z H e n r i c h M u l l e r ,
i
en alder af 41 år, indstille sig til
Examen chemico-pharmaceuticum.
Denne
fandt sted d. 14. oktober 1773, og som eksaminatorer fungerede de medicin
ske professorer
C h r . G o t t l i e b K r a t z e n s t e i n
og
M a t h i a s S a x t o r p h ,
hof
apoteker
J o h a n G o t t f r i e d B e c k e r
og hans gamle læremester, apoteker
J. D.
C a p p e l.
Det fremgår af eksamensprotokollen, at samtlige eksamina
torer »fandt dem særdeles fornøjede, og erfarede Candidatens store Ind
sigt saavel i Chemien som i Pharmacien«.14) Som et bevis på
F r . H . M u l l e r s
gode omdømme som farmaceut kan her tilføjes, at allerede en måned efter,
i november 1773, fungerede han som eksaminator ved den farmaceutiske
28




