36 / 83
inspektør ved fabriken med titel af justitsråd, og ved en omordning af ledel
sen i 1794 blev han udnævnt til »kunstforstandig administrator«.
I anden del af sin »Københavns Beskrivelse« har Nicolai Jonge11) et sær
ligt kapitel »Om den kongelige danske Porcellaine-Fabrique«, hvori han på
en såre anerkendende måde omtaler
F
r
.
H.
M
uller
;
særligt dvæler han ved
omordningen i 1780 af fabrikens ledelse og bringer til »en ævig Amindelse«
om denne begivenhed et latinsk vers, hvori han priser det forhold, at man
nu ikke længere er henvist til at købe kinesisk og saksisk porcelæn, thi
» ...................... Nu og det Danske Folk
kand tee Dig lige konst. Behold dit Leer, Du haver;
Vi glade spare Sølv; Vor Trang er ey din Tolk.
Vor Drik Os smager best af hiemmegiorte Krukker,
Den Vinding og den Ziir, den Lyst for Fødeland,
Vor
Miiller!
skyldes Dig, Du Konstens Dør Oplukker.
Opreis, Medborgere! en Støtte for den Mand . . . . «
Ved denne tid var
M
uller
betænkt på at skaffe sig en medarbejder, som
under hans ledelse kunne få den fornødne indsigt i fabrikens arbejde og ad
ministration og derved blive kvalificeret som hans efterfølger; han havde
hertil oprindelig udset sin søn, en plan, som forpurredes ved dennes død i
1794, og hans valg faldt nu på apotekeren på Løveapoteket i København
J
o h a n
G
eorg
L
u d v ig
M
a n t h e y
. M
uller
skriver derom i sin selvbiografi:
»T il denne Eftermand fandtes ingen hos os selv, som jeg kunde vælge, mere
passende end Professor
M
a n t h e y
,
som da allerede havde læst og experi-
menteret Chemien. Og da han dertil fandt sig villig og havde Tid nok, at
være daglig paa Siden af mig paa Porselins Fabriken, gjorde jeg ham be-
kiendt med hvert Arbejde, som handledes paa Fabriken . . . .« (1796 blev
apoteker
M
a n t h e y
udnævnt til »adjungeret og succederende kunstforstan
dig administrator«). - I 1801 blev
F r.
H.
M
uller
fritaget for den daglige
ledelse og blev samtidig udnævnt til medlem af direktionen med bibehol
delse af sin gage; stillingen som administrator overtoges af
M
a n t h e y
.
F
r
. H . M
u ller
fulgte stadig med interesse arbejdet på porcelænsfabriken
- til tider ikke uden ærgrelse over forskellige af
M
an th e y
trufne disposi
tioner; efter at han (ca. 1809) var flyttet fra byen, rejste han fra tid til
anden, trods tiltagende svagelighed, ind til hovedstaden for at se til sin
kære fabrik.
33