l t o
Malerier havde været udstillede i Aarhuus, Aalborg, Randers
og Flensborg, at Sonnes Stik efter Marstrands Malerie var
under Omdeling, samt at Monumentet over Eckersberg kun
beroede paa Rammens Fuldendelse, gik man over til at de
battere angaaende Virksomhedsplanen, hvis første Artikel var
af følgende Indhold:
»Efterat man omtrent siden dette Aarhundredes Begyn
delse havde været uenig o m , hvorvidt de oldnordiske Myther
frembøde et Stof, der lod sig behandle af de dannende Kun
ster og navnlig af Plastiken , besluttede afdøde Professor
Freund, der længe havde beskjæftiget sig med den nordiske
Gudelære og var gjennemtrængt af dens poetiske Skjønhed,
at vise hvad der i denne Retning kunde fremstilles i en større
fortløbende Composition.
Ligesom han med Varme og Be
gejstring havde grebet Ideen, saaledes gik han til Værket med
den Alvor og den Besindighed, der vare denne Kunstner egne,
og saaledes fremstod fra hans Haand den Frise, der fore
stiller »Nordens Guder«, og som er opstillet paa Christians
borg Slot. Om end dette Arbeide mødte varm Paaskjønnelse
hos Alle, der forstode at bedømme Opgavens Vanskelighed
og den heldige Maade, hvorpaa den af Kunstneren var bleven
løst, saa laae det dog i Omstændighederne og i selve Tiden,
at denne Anerkjendelse ikke var og ikke kunde yære saa al
mindelig som man nu trygt kan haabe, at den vil blive.
Deels blev Frisen opsat paa et kun for Faa tilgængeligt Sted,
deels var Stoffet dengang langt mere fremmed for Folket end
nu , da vor oldnordiske Mythologie ad saamange Veie har
faaet Indgang og er gaaet over i den nationale Bevidsthed«.
»Bestyrelsen har troet, at det vilde være et Kunstfor
eningen værdigt Foretagende at bidrage Sit til, at Freunds
Frise kunde blive bekjendt for en større Kreds af Plastikens
og Poesiens Yndere, og foreslaaer derfor Generalforsamlingen




