112 / 223
107
Begge indgivne Forslag kom til Behandling den 4de
Januar 1856 ved en overordentlig Generalforsamling, der diri
geredes af Overretsprocurator Winther. Efterat begge Forslag
vare forelæste og henholdsviis af Forslagstillerne motiverede,
blev Sporgsmaalet discuteret. Mod Hovedforslaget blev ind
vendt, at naar der var. anført som Anledning til samme, at
den Stemmeret, Foreningens Medlemmer nu udøvede ved
Kunstgjenstandes Kjøb, havde til Følge, at det ikke blev de
Kunstneres Frembringelser, som snarest maatte ansees for
Kunstens Repræsentanter, der gjennem Foreningen udbredtes
over Landet, i det at disse Mestere ikke vilde underkaste sig
Udfaldet af en Ballotering: saa maatte bemærkes, at det ikke
bør være Kunstforeningens Formaal fornemmelig at anskaffe
Kunstværker fra Mestere, der alt vare navnkundige og som
derfor ei vilde finde Vanskelighed ved at finde private Kjøbere,
men derimod at kjøbe de yngre Kunstneres Arbeider, hvis
Flid og Talent i Forening lovede en hæderlig Fremtid, naar
de nød Opmuntring og Understøttelse; men det kunde ei
heller sees, hvorfor Kunstnere, der havde et stort Navn,
skulde være uvillige til at underkaste sig Foreningens Med
lemmers Beslutning, da de maatte have den Erfaring, at Af
stemningen ikke nogensinde var dem imod, og saameget mindre
kunde man befrygte saadan Uvillie hos Kunstnerne, som disse
dog ikke kunde have glemt, at det var tildeels Kunstforeningen,
som de maatte erkjende som deres Ven og Opmuntrer i deres
Kunstnerbanes Ungdom. Det maatte ei oversees — bemær
kedes endvidere — , at naar Foreningen, ligesom hidtil skeet,
tilstod Bestyrelsen en betydelig Deel af den aarlige Indtægt
til umiddelbart hos Kunstnerne at kjøbe deres Arbeider, blev
der jo givet tilstrækkelig Ledighed til Anskaffelse af Gjen-
stande til Udlodning hos Mestere, der maatte finde sig ube
hagelig berørte ved en Ballotalion. . Man fandt derfor rettest,