103
Almindelighed forelrække den private Kjøber for Kunstfor
eningen og at Bestyrelsen navnlig hos saadanne Kunstnere,
som have vundet Navn, møder en bestemt Utilbøielighed til
at tilbyde Foreningen deres Arbeider. Det er Kjendsgjerning,
at de enkelte Arbeider, der kunne henregnes til denne Klasse,
som oftest ere anskaffede for de Midler, over hvilke der er
tillagt Bestyrelsen Baadighed, og at de paa anden Maade ikke
vilde være komne i Foreningens Eie«.
»Det vil overhovedet findes naturligt, at Kunstneren
ugjerne beqvemmer sig til at stille sit Arbeide frem som
Gjenstand for Ballotering. Men saameget større Opfordring
er der til at søge denne ordnet paa saadan Maade, at Be
tænkeligheden fra denne Side maa kunne svækkes«.
»Dette er vistnok meget langt fra at kunne siges om den
i Kunstforeningen brugelige Balloterings-Form, idet efter
Lovenes § 9 , »samtlige Medlemmer have S temm e re t. . . . ¡sær
deleshed over Valget og Bestemmelsen af de Kunstarbeider,
som skulle anskaffes for Foreningens Regning««.
»Det synes indlysende, at denne Balloteringsform maa i
dobbelt Henseende findes stødende og Betænkelighed vækkende
for Kunstnere, som kunde ønske at tilbyde Foreningen deres
Arbeider: f ø r s t fordi de ville antage, at der til at kunne af
give en nogenlunde begrundet Stemme for eller imod en
Kunstners Arbeide udfordres mere end at være Medlem af
Kunstforeningen, — d e r n æ s t , fordi den forskjelligste Maale-
stok kan blive anlagt, de forskjelligste Hensyn blive bestem
mende ved forskjellige Balloteringer,*hvori et ganske forskjel-
ligt Antal af Medlemmer og ganske forskjellige Personer kunne
deeltage, saa at det er uundgaaeligt, at Udfaldet bliver givet
til Priis for aldeles uberegnelige Tilfældigheder«.
»Intet er derfor naturligere, end at Kunstnerne forsøge
andre Afsætningsveie, førend de vende sig til Kunstforeningen,




