104
og dersom det — ved den stigende Velstand, den stigende
Sands for Kunsten, den tiltagende Lyst til at besidde kunst
neriske Arbeider — skulde mere og mere komme dertil, at
Foreningen meest kun erholdt Arbeider, som ikke kunde finde
anden Kjøber, saa vilde dette for en stor Deel have sin For
klaring i den vilkaarlige Behandling, for hvilken det ikke kan
nægtes, at den nu gjældende Balloteringsform aabner Vei«.
»Betydelig anderledes stiller Forholdet sig, hvor Myndig
heden til at antage eller forkaste er af Selskabets Medlemmer
overdraget til et — nogenlunde talrigt — Udvalg. Det tør
her ventes, at det vigtige Hverv vil blive betroet til Mænd,
som — om end tilvisse i meget forskjellig Grad — kunne
ansees stemmeberettigede, og ikke mindre tør det ventes, at
der her vil blive opnaaet og bevaret en Jevnhed og Consequents
ved Afstemningen. Thi Voteringen foretages her i den samme
Kreds af de samme Personer, og ingen Enkelt vil her kunne
unddrage sig sin Deel af det personlige Ansvar«.
»Det er altsaa en Lovforandring i den antydede Retning,
der her bringes i Forslag. I enhver Forening, hvor det er
Bestemmelsen, at Frugterne af en særlig Virksomhed — litte-
rair eller kunstnerisk eller industriel — skulle komme alle
Medlemmer ligeligt tilgode, maa det udentvivl erkjendes, at
være det Naturlige og Rette, at denne særlige Virksomhed
selv ledes ved et betroet Udvalg af Medlemmerne. Ogsaa her
er det at haabe, at den forønskede synlige Virkning ikke vil
udeblive, saafremt Forslaget maatte finde Indgang og Fremgang«.
»Angaaende Enkeltheder f. Ex. Antallet af Udvalgets Med
lemmer, Forholdet m.ellem Kunstnere og Ikke-Kunstnere, Virk
somhedens Varighed o. s. v. ville Meningerne være deelte, og
Ændringsforslag angaaende saadanne Punkter ville ikke berøre
Forslagets Hovedindhold.
Det er imidlertid nødvendigt, at




