200 / 205
A N M E L D E L S E R
storie. Det er også et grundigt og gennemarbejdet værk, der er kommet
ud af besværet. Lektor Poul Møller har ikke sparet sig nogen anstrengelser
med at gennemlæse de lange og vidtspundne stenografiske referater af borger
repræsentationens møder siden 1857, og med at give nøjagtige kildehenvis
ninger. Man stoler på oplysningernes soliditet som på et ældre bankfirma.
Opgaven har ikke været helt let for Poul Møller — dels skulle bogen fort
sætte linien i Flemming Dahis 1. bind, og dels skulle den holde sig fri af
det samlingsværk, »København 1840-1940«, som borgerrepræsentationen
også lod udgive ved jubilæet i 1940, hvori vigtige sider af bystyrets virk
somhed, f.eks. skolevæsen, vejvæsen og finanser var belyst af specialister
blandt kommunens embedsmænd. Resultatet er blevet, at Poul Møller har
taget de vigtige emner op, som ikke var omtalt i den førnævnte »København
1840-1940«, og ligesom denne delt sin fremstilling op i en række afsnit hver
om enkelte sider af bystyret. Dette har så afgjort sine fordele, men også
sine stærke ulemper, navnlig den, at man kommer til at miste fornemmelsen
af den kronologiske udvikling i hele bystyret —man begynder forfra ved 1857
henved 10 gange i bogen og undgår ikke gentagelser, da emnerne uundgåeligt
må overlappe hinanden. Et overblik får man dog i det meget omfattende
første hovedafsnit om udviklingen i kommunalforfatningen, der i detaljer
følger den interessante ændring i forholdet mellem magistraten og borger
repræsentationen, en forfatningsudvikling med mange paralleller til den, der
samtidig foregik på det statslige område. Efter et par afsnit med omtale af
specielle forhold som bystyrets stilling til Københavns havn og til nabo
kommunerne, fortsættes hovedlinien i bogen, den politiske udvikling, med en
række kortere afsnit om borgerrepræsentationens forretningsgang og om de
kommunale valg. I alle afsnittene er der fremdraget mange interessante de
taljer og fremlagt et stort materiale.
Bogen lider imidlertid efter min mening af to ikke uvæsentlige svagheder.
Den ene er, at den er bygget over et for snævert kildemateriale og er for
begrænset i sit udsyn. Poul Møller har i for høj grad støttet sig på borgerre
præsentationens forhandlinger. Den slags stenografiske beretninger er jo i
det store og hele ørkenvandringer, hvori historikere ganske vist kan finde
oaser rundt omkring. Men de forbliver fata morgana’er, hvis de ikke suppleres
med andet kildemateriale, f.eks. aviser, memoirer og breve. Mest grelt fore
kommer dette at være i det lille afsnit III , om forholdet til staten. T il be
handling af dette meget væsentlige emne er udelukkende brugt borgerrepræ
sentationens forhandlinger, og, set gennem dette lille kikhul, kommer der
uundgåeligt en skævhed i proportionerne. Her som også i andre afsnit gælder
det, at fremstillingen ville have vundet meget, hvis forfatteren havde frigjort
200