203 / 205
A N M E L D E L S E R
Bogens første kapitel omhandler Nationalbankens placering og dens omgi
velser fra den i 18 18 fik sit navn og havde sæde i den gamle Courantbanks
bygning ved siden af Børsen. Denne bygning, opført 1785 af Meyn på grund
lag af et projekt af Harsdorff, blev nedrevet, da Nationalbanken i 1870 flyt
tede til den nuværende, af Herholdt opførte bygning ved Holmens Kanal.
Den passede ikke sammen med Børsen, mente man, »men datidens syn på
den deles dog ikke af nutiden, der kun kan beklage dens nedrivning«. Dette
er Linvalds kommentar. Det er meget tænkeligt, at de samme ord engang i
fremtiden vil blive sagt i forbindelse med den nuværende bygning, der, som
det i øjeblikket er meningen, senere skal nedrives.
I bogens følgende kapitler behandles Gammelholms historie i den tid, den
hed Bremerholm og husede skibsværft med mere: »alle de forskiællige ting,
som udfordres til de kongelige orlogs-skibes tiltakling og udrustning, samt
skibsbyggeriet henhørende — hedder det hos Jonge i hans Kiøbenhavns Be
skrivelse fra 1 78o’erne«.
I 1795 opstod den ulyksalige ildebrand, som ved sjusk og forsømmelighed
bredte sig til byens huse. Flåden flyttede til Nyholm, og efter langvarige dis
kussioner blev Gammelholm frigivet til civil bebyggelse.
Dette behandler Linvald i et interessant kapitel, som han kalder »Byen
overtager Gammelholm«. Det skal dog ikke forstås bogstaveligt, at staden
København overtog området. Det tilhørte staten, og det var staten, der foran
ledigede den endelige planlægning, der i 1859 blev overdraget den 32-årige
Meldahl. 1861 blev den første grund solgt, og 1877 var kvarteret omtrent ud
bygget. Det er således blevet til samtidig med de første bebyggelser på Broer
ne, men den bedre beliggenhed, inden for de gamle volde og op ad Kongens
Nytorv, bevirkede, at bebyggelsen i gadehusene kom til at rumme særligt store,
herskabelige lejligheder og facaderne udstyredes med en særlig rig udsmyk
ning. Bag gadehusene adskilte bebyggelsen sig ikke væsentligt fra den dår
ligste på Broerne.
Forskellige offentlige eller halvoffentlige bygninger byggedes også og blandt
disse den nuværende Nationalbankbygning. Den er et stærkt og godt hus fra
den stilefterlignende tid, en arkitekturperiode som vi nok skal være varsomme
med at rynke for stærkt på næsen ad.
I bogens afsluttende kapitel »Gammelholm i vor tid«, med undertitlen
»Stuk og sanering«, nævnes den stedfundne indbudte konkurrence om en
ny Nationalbank. »En af de største vanskeligheder ved den stillede opgave
var spørgsmålet om, hvorvidt Herholdts bankbygning skulle bevares eller
ikke, og Arne Jacobsen, der vandt førstepræmien, gik i sit projekt ind for
dens nedbrydning«.
203