H E L G E G A M R A T H
ninger; 1675 var der til Prinsensgade (Prinsessegade) fem små
huse og to lidt større »gårde«, til Sofiegade ni småhuse og endelig
til Amagerstræde syv mindre huse.200
Peder Galts plads (nr. 60) var 1635 overtaget af en Jan Jansen
(muligvis identisk med grund nr. g ’s ejer 1635) og bebygget med
en - hestemølle.
Den ukendte Niels Sørensens grund (nr. 6 1 ) , Willem Dopps to
(62-63) samt Johan Semps to (64-65) var alle øde.
Hertil kom endelig alle kgl. Majestæts pladser (de ikke tegnede
grunde) tillige med kirkens plads, som alle var ubebyggede.
Denne synsforretning angav altså, hvad der var blevet bygget
i løbet af de første 15 år, og der behøves næppe mange ord til
at karakterisere omfanget af denne bebyggelse. Kun 19 af de for
delte 57 storgrunde var overhovedet bebygget og det endda ikke i
særligt stort omfang, idet kun de færreste var bebygget til mere
end een gade. Prøver man at forestille sig, hvor meget af Strand
gade, hvor vi jo konstaterede den største aktivitet, der var bebyg
get, er der kun tale om en fjerdedel af den samlede facadelængde.
Mod kanalen var der næsten øde, og hinsides denne - i over
byen - må der have set helt ejendommeligt ud, idet der her af
29 grunde kun var bebyggelse på de syv.
Kort og godt var det et meget pauvert resultat, især når man
tager i betragtning, at det var en uhyre velstående forsamling af
grundejere, der stod bag.
Det er af gennemgangen fremgået, at det ikke for de få bebyg
gede grundes vedkommende med sikkerhed kunne siges, om det
var de første eller de senere ejere, der havde bygget de bygninger,
der stod på grundene 1635, men alt taler dog for de første som
bygherrer; og dette ikke mindst på baggrund af den kongelige kar
68




