69 / 205
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
righed, hvad angår skødeudstedelse, før der virkelig var resultater
at notere i retning af opfyldning og indhegning af de enkelte grun
de. I den noget stereotype skødeformular, af hvis indhold det kun
fremgik, at kravet om opfyldning og indhegning var honoreret,
lyder der aldrig eet ord om bebyggelsen. Men af målebrevene frem
gik det, som vi har set, at flertallet af grundene allerede var be
bygget, når anmodning om skøde indsendtes til kancelliet. Det er
således overvejende sandsynligt, at det meste af den bebyggelse,
der nævnes 1635, allerede har været opført i begyndelsen af
i620!rne; blandt dem, der svigtede i den første periode, var de
eneste, der i nogen grad kunne undskyldes, de personer, der døde
meget tidligt, og hvis arvinger pludselig stod med en øde, måske
uopfyldt grund på Christianshavn med forpligtelse til inden år og
dag at forsyne denne med »god købstadsbygning«. Men da det tids
punkt, da det private byggeri kunne begynde, senest har været
1621 (Vibe havde opfyldt sine grunde og bebygget den ene i alt
fald i januar 1622), er de eneste, der falder under denne kategori
Breide Rantzaus, Tage Andersens og Baltzer Berners efterkomme
re, idet disse tre herrer døde før 1621 . Såvel Claus Condewin
(død 1619) som Otte Lindenov (død 1618) enten fik eller havde
fået efterfølgere på deres grunde.
Derfor må vi altså konstatere, at den miserable byggesituation
1635 faktisk i første række var forårsaget af manglende byggeakti
vitet i begyndelsen af 1620’rne - med andre ord hos de på Kort I
indskrevne personer. Hvem var det da, der svigtede?
Ud fra en gruppebetragtning må det siges, at de administrative
topfolk svigtede næsten totalt, mens renteskrivergruppens medlem
mer næsten alle havde gjort noget ved deres grunde. Den køben
havnske magistrat var så nogenlunde med, dog hovedsagelig på
grund af Vibes aktivitet, mens de københavnske storborgere næsten
69