6 / 359
I denne Mur, netop lige overfor Holmensgade, fandtes en Port
og ovenover Porten en Indskrift: „ K o n g e lig t V æ r f t “. Den
Port var Hovedindgangen til Gammelholm.
Havde man faaet Tilladelse til at betræde det stræ ngt bevog
tede Paradis og lykkelig og vel var kommen indenfor Porten,
saå man straks tilhøjre for sig „Gammelholms Hovedvagt“ (Bille
det Side 5) med den vagthavende Officers Lokaler, V agtstuerne
og Hvervningskontoret, hvor alle de lobende Forretninger ved
rørende det væ rnepligtige Mandskab blev varetaget.
Foruden andre Kontorlokaler fandtes i Hovedvagten de bekendte,
respektindgydende „Holmens A rrester“, der havde Ord for at være
i høj Grad „sikkre“, og til hvilke derfor ogsaa Københavns Politi
skal have tag et sin Tilflugt, naar det havde meget farlige For
brydere a t sæ tte under Forvaring.
Her ved Hovedvagten foregik den saakaldte Morgenmønstring,
der bestod i, at der gennem en Aabning i en Blikrude blev stuk-
I det Hele var Haandhævelsen af Ret og Retfæ rdighed lige-
overfor Holmens Mandskab lovlig skrap, hvorom den berømte
„Pæ l“ paa Gammelholm, hvor Delinkventerne fik deres Tamp med
Rottingen tild elte, kan vidne. Og enkelte Straffedomme, der
skriver sig fra en Tid, der kun ligger et Aarhundrede tilbage,
maa med R ette vække Forundring.
Saaledes dømmer den 8de Juli 1807 Garnisons K rigsret to af
Marinens Musketerere, Claus Grim og Johan Schultz, til G a lg e n ,
fordi de har udvist „subordinations- og respektstridige Forhold“,
- heldigvis for de to H errer form ilder Kongen, ifølge en Befa
ling, givet paa F rederiksberg Slot et P ar Uger efter, Straffen til
„Arbejde i Jern i K jøbenhavns Fæ stning paa L ivstid“, e ftera t de
ovenikøbet er blevet ført „imellem Spidsrødderno af 200 Mand,
hver 15 Gange i to Dage, otte Gange daglig“. Det maa siges at
være lovlig haard S traf for „subordinationsstridige Forhold“!
Det vilde føre for vidt at gaa i D etailler med Beskrivelse af
U d s ig t f r a „ F r e l s e r s T a a r n “ ud o v e r K j ø b e n h a v n i 1865, — specielt m ed R ydningen af „V æ rftet“ for Øje. — Midt i B illedet ses H avnen, o g b a g
samm e det tildels ryddede „O rlogsvæ rft“, hvor nu „G am m elholm “-K varteret er beliggen de.
Frue Ivirke.
Helliggeists-ICirke,
N icolai Taarn.
Gotliersgades Mølle.
Studenterforeningen.
St. Petri Kirke.
Holmens Kirke.
Kundetaarn,
Peschiers Gaard.
Trinitatis Kirke.
Holmens Kanal.
A siatisk Kompagni.
- Navigationsskolen,
H otel Kongen
St. Annagade,
Havnegade,
af Danmark.
ket en „B rikke“, et lille Bliktegn, til hver af de mødende Haand-
værkere eller Arbejdere. I Værkstederne rund t omkring paa
Holmen blev saa Folkene, efterhaanden som de ankom, afkryd
sede paa den saakaldte „B rikliste“, hvorefter sam tlige B rikkelister
tilligem ed B rikkerne sendtes til Mønstringslokalet. Da nu Brikke-
uddelingen ophørte præcist i samme Øjeblik, som Arbejdstiden
begyndte — om Sommeren allerede Kl, 5 om Morgenen! — gav
de ubarmhjertige B rikkelister jo Besked om de Arbejdere, der
ikke var kommen af Fjerene i rette-T id. De, der ganske udeblev
fra A rbejdet en Dag uden at melde lovligt Forfald, gik det ikke
blidt. Denne grove Forsømmelse kaldtes „at sæ tte Absent“. B rik
kerne skiftede i Form for at forhindre Snyderi. Det var jo ikke
umuligt, at en Arbejder kunde faa tillistet sig to Brikker istedet-
for én, for ved given Lejlighed at benytte den, han havde faaet
uretmæssigt. Opdagedes et saadant Snyderi ved at en Arbejder
en Dag, da Brikkerne f. Eks. var runde, afleverede en firkantet,
var Straffen selvfølgelig dobbelt.
alle Gammelholms Indretninger, men enkelte Punk ter formoder
vi vil have nogen Interesse for vore Læsere.
Mandskabets Passage ind til og ud fra Gammelholm skete ude
lukkende gennem den nævnte Port, idet to andre paa Holmens
nordlige Del som Regel holdtes aflaasede. Baade naar Holmens
folkene mødte om Morgenen, og naar de forføjede sig bort ved
A ftentid, blev der ringet med Klokke fra ,,K lokkegalgen“ — og
forøvrigt ogsaa ved forskellige andre Lejligheder i Dagens Løb,
Beboerne ved Holmens Kanal og i de tilstødende Gader, som
ideligt m aatte døje denne evige Klokkeringning, besværede sig
aldrig derover, og har i saa Henseende væ ret medgørligere end
Beboerne omkring Nyhavn. Thi da K lokkegalgen blev fly ttet til
den nordligere Port som Følge af, at Gammelholms Fraflytning var
begyndt og det sydligere Terræn allerede afgivet til Bebyggelse*
klagede Nyhavns Beboere sig ynkeligt og indgav Klage til Autori
teterne over, at deres Morgenro blev ødelagt. Og de fik virkelig
sat igennem, at Klokken m aatte indskrænke sin nidkæ re Virksomhed,
2