Previous Page  8 / 359 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 8 / 359 Next Page
Page Background

Stedet sin Ynde. Og saa de mange, hyggelige Haver! — Væ rfts­

chefens Køkkenhave stødte op til Botanisk Have, som jo op- i

rindelig var anlagt paa Gammelholmskvarterets Grund. Baade |

Mastemagermesteren og Baadebygmesteren havde deres nydelige

Smaahaver, — og Altsammen laa det dog um iddelbart op imod

Byens mest befærdede Strøg, ja, saa at sige i Byens M idtpunkt!

Men — Fraflytningen m a a t t e ske! „Orlogsværfternes Sam­

mendragning paa Nyholm“ blev den 15. April 1858 bestem t ved

en Lov, hvis § 4 var saalydende : „E fterhaanden som Anlæget af

tilsvarende Værksteder osv. paa Nyholm tillader det, bliver Gam­

melholms Grund med de derpaa værende Bygninger at afhænde.“

Naar man nu foretager sig en Vandring i den Stenørken, der

bæ rer Navn af Gammelholmskvarteret, inaa, man spørge sig selv,

hvorfor denne Bydel er bleven saa trøstesløs kedelig, saa banal,

da den dog k u n d e være bleven en af vore skønneste! Tænk,

hvor dog de gamle, idylliske Smaahaver selv bød sig frem til

Anvendelse !

^

En Beskrivelse, som den vi her har givet af Gammelholms­

kv arterets Fortid, vilde i V irkeligheden efter vor Formening ikke

være udtømmende, saafrem t vi ikke, om end blot i Korthed, om­

ta lte den Ildsvaade, som i Juni 1795 hærgede Byen, og som havde

sit Udspring paa Holmen, hvorefter den huserede i K varteret om­

redskaberne var i Uorden, og a t der var Vandmangel — trods

den omgivende Kanal!

Desuden gav de store Ophobninger af letantæ ndelige V arer —

f. Ex. 1100 Favne Brænde og 2000 Læster Stenkul — Flammerne

en velkommen Næring. Og det var en Umulighed at kvæle Ilden

i sin Fødsel, idet allerede en stor Del af Holmens Arbejdere

havde endt deres Dagværk og var gaaet hjem, hvoraf Følgen var

den, at det borgerlige Brandkorps, der var ganske ubekendt med

Lokaliteterne, m aatte tage det første Stød af.

Endnu en uheldig Omstændighed var det, a t der fra Begyndel­

sen viste sig Uenighed — rimeligvis opstaaet af Skinsyge —

mellem Søofficererne og B randkorpsets Ledere. Det blev paa-

staaet at Officererne viste sig opsætsige mod Brandmajorens Be­

falinger.

Det blev af forskellige Grunde Holmens Chef, Kommandør

K j e r u l f f , som m aatte overtage den øverste Befaling.

Skurene og deres brandfarlige Indhold bliver h u rtig t Luernes

Rov, Skure og P lankevæ rker antændes, og m idt i Efterm iddagens

Solskin rejser der sig en „himmelhøj Ildkolonne“ — det er de

mægtige B rændestabler der fænger — og en tyk, kvælende Røg

føres af den stæ rke Vind, blandet med Gnister, ind over Nikolaj-

K v a rte ret!

H arsdorffs Tegning til „P eschiers Gaard“, 2 Stokvæ rk, opført 1795 ved H olm ens Kanal.

kring Nikolaj Kirke, derefter i K varteret mellem V imm elskaftet

og Gammelstrand for endelig at bringe Ødelæggelse i Egnen om­

kring Farvergade og Lavendelstræde, Raadhusstræde og over selve

Raadhuset.

lldsvaaden falder, som vi ser, i fire Afsnit, og Holmens Branden

er det første.

Det var i det ovennævnte Aar, ved 3-Tiden om E fterm iddagen

den 5. Juni, a t Ilden udbrød i den saakaldte Dellehave, som vi i

e t tidligere Hefte har nævnet, en Plads, omgiven af nytjæ rede

Skure og Plankevæ rker, hvor store Brændselsforraad var opho-

bede, men hvor kun faa Mennesker færdedes.

Hvorledes var Ilden opstaaet? Ingen kunde give et fyldest­

gørende Svar. Rygtet fortalte, — og den Spænding, hvormed

Sindene var ladet under de samtidige store Begivenheder i Ud­

landet, gav Rygtet Næring — a t Ulykken var paasat af Forbry­

dere. Men de Forhør, der strax efter Branden blev optaget af

Søkrigsprokurøren ved den kombinerede Ret, gav intetsomhelst

Holdepunkt for denne Paastand. Rimeligvis skyldtes Ilden enten

U forsigtighed fra Holmens Folks egen Side eller maaske Selv­

antændelse i de store Kulforraad.

Flere uheldige Omstændigheder gjorde i en F art Størstedelen

baade af Forraadene og Bygningerne paa Holmen til Flammer­

nes Bytte.

I al Ulykken var der kun én Trøst, nemlig a t en stæ rk Syd-

østvind reddede Danmarks Flaade fra den sikkre Undergang.

Navnlig viste det sig af skæbnesvanger Betydning, at Sluknings-

Det gælder nu, efter at Dellehaven og dens Forraad er gaaet

tabt, at hindre Ilden i at naa til „Magasinet“, den lange Byg­

ning ved Kanalen, som vi ovenfor har om talt, og som ved en

to-Etages Pavillon, den senere S tudenterforening -— ligeledes

nævnt i vor foregaaende Beskrivelse — er delt i to Dele.

Det lykkes a t redde Smedien med „Ildmachinen“, men saa

heldig var man ikke med Hensyn til Magasinet. U agtet Folke-

manglen efterhaanden er bleven afhjulpen, ligesom den skæbne­

svangre Mangel paa Vand, reddes kun Halvdelen af Magasinet

tilligemed Arkivet i Pavillonens første Stokværk. Det er haab-

løst at forsøge paa a t bringe Magasinets Varer bort. Flaaderne

og Baadene i Kanalen kan hverken komme frem eller tilbage.

De omspændes tillige af Gnister og Kanalen omdannes til en

formelig „Ildsøe“. Størstedelen af Holmen hærges af Flammerne,

og det vedbliver at brænde til Kl. 11 om Aftenen — altsaa 7

hele Timer itræk ! — Adm iralitetsbygningen fortabes, hvorimod

det lykkes at redde Holmens Kirke.

Og da „Magasinet“, som vi h a re rfa re t, dog delvis blev skaanet,

lykkedes det ogsaa at afværge den øjensynlige Fare, som truede

Komediehuset. Det hed sig tillige, a t Frygten for a t T heatret

skulde gaa tabt, havde bevæget „Acteur Knudsen“, den bekendte,

udmærkede Skuespiller, til ikke blot selv med Iver at deltage i

Redningsarbejdet, men til af sin egen Lomme — og Acteurerne

i hine Tider har neppe væ ret stæ rkt b eslaaed e! — a t udbetale

10 Rigsdaler til hver Mand, der havde Arbejde ved de to Sprøjter,

der specielt var sat til a t værge T heatret!

4