Previous Page  7 / 359 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 7 / 359 Next Page
Page Background

Havde man passeret Hovedvagts-Bygningens Facade, kom man

til den Bro, som lige for Indgangsporten førte over Kanalen.

Skraas for Broen laa tilvenstre en stor, hvid, monumental Byg­

ning, beklædt med sortglaserede Tagsten. Det var Marinemini-

steriets Bygning, der tidligere havde tilhørt Admiralitetskollegiet.

Langs med den Del af Holmens Kanal, som i 1860 og 1861

blev opfyldt, laa det saakaldte „Hovedmagasin“, der bestod af to

Fløje, der forenedes ved den mellemliggende Pavillon. En Del

af Magasinets nordre Fløj blev i 1839 afdelt med en Brandmur

og overladt det Kgl. Teater til Malersal og andet Brug. Forbin­

delsen med T heatret skete ved en Gangbro, der førte over Kanalen.

Den ovennævnte Pavillon, der forenede Magasinets to Fløje,

blev ved Gammelholms Fraflytning ik k e nedrevet, men omdan­

nedes til Brug for Studenterforeningen. Paa denne Grund staar

nu som bekendt Forsikringsselskabet „Hafnias“ Bygning, efterat [

Studenterforeningen fiytiede til sin nye, stolte Bygning i Studiestræde. |

have været ham en Trøst, at den første Dampmaskine, der havde

kostet henimod 100,060 Daler, viste sig ret mangelfuld. Ikke

mange Aar efter dens Installation m aatte man i England bestille

en ny, der viste sig at være af bedre Kvalitet. Den gjorde for­

trinlig Nytte lige til 1862, da Smedien paa Grund af Gammel­

holms Fraflytning blev nedreven.

Ved Børskanalen laa V a s k e h u s e t, og ved Siden af dette

„ S p a a n e h a v e n “, der var Opbevaringssted for gamle Inventarie-

sager, Sejldug og Tovværk, der senere skulde sælges ved Auk­

tioner. Ved Spaanehaven laa S ta l d g a a r d e n og i Nærheden af

denne Vauftschefens Embedsbolig med tilliggende Have, hvor det

i sin Tid jævnlig om talte „ældste Morbærtræ i Danmark“ nød en

omhyggelig Pleje. Grenene blev understøttet med Pæle og dæk­

kede med Cement, og til Trods for sin høje Alder bar det ogsaa

hvert Aar de herligste Ba:r. Da Bygningen i 1863 skulde ned­

rives, Haven sløjfes og Plankevæ rket omkring denne Idyl falde,

S a m m e U d s ig t so m p a a B i l l e d e t l i g e o v e r f o r , specielt med det ny opførte Gamm elholm -Kvarter for Øje, i 1915.

Frue Kirke.

Helligkors Kirke.

Andreas Kirke.

Kommunehospitalet.

Petri Kirke.

Helligaands Kirke.

Nikolaj Taarn.

Reformert Kirke.

Magasin du Nords Rosenborg Slot.

Christiansborg Slot.

’ Holmens Kirke.

Spiret paasat.

Bygning.

Kongelige Theater.

Børsen.

Slotskirken.

Rundetaarn.

Tordenskjoldsgade.

Trinitatis Kirke.

Niels Juelsgade.

Landmandsbanken,

Asiatisk Kompagni, fli. Peschiers Gaard.

Havnegade.

Havnen.

St. Annagade.

B ag M a rin em in isteriets K o n torb y gn in g la a E k v ip a g em esteren s

E m b ed sb o lig m ed en H ave, o m g iv e t a f P lan k ev æ rk .

Og i lig e

L in ie m ed d en n e B y g n in g la a e t to -E ta g es H us, der gik under

N avn a f „G am le S ø k o rt-A rk iv “, fordi S ø k o rt-A rk iv et en g a n g havd e

b e n y tte t d en ø v erste E ta g e.

Im ellem „G am le S ø k o rt-A rk iv “ og E k v ip a g em esterb o lig en la a

en b ro la g t P lad s, b e stem t til K u lo p la g for Sm ed iern e, der fa n d tes

i en B y g n in g e lle r r ettere i en R æ k k e a f sam m en h æ n g en d e B y g ­

n in ger, der str a k te sig fra K a n a len h en t il „G am le S ø k o rt-A rk iv .

I A n k ersm ed ien o p stilled es i 1790 den f ø r s t e D a m p m a s k in e

h e r i L a n d e t og to g e s i B rug.

S e lv d e t a lle r sv æ r e ste S m ed e­

arb ejd e var h id til b le v e t u d fø rt m ed H a a n d k ra ft. M estersven d en

i A n k ersm ed ien , Jens A n dersen, h a vd e fire A ar ifo rv ejen k o n ­

str u e re t en „ H am m er-M a ch in e“ og fa a e t en D ucør til „O pm un­

tr in g “, m en h an s O p fin d else fa n d t ik k e A n v en d else.

D e t m aa

stod d et gam le, æ rvæ rd ige T ræ , tæ t b eh am g t m ed halvm oden

Frugt, p r isg iv e t K øb en h avn s G ad edrenge og om rin g et a f de sør­

g e lig e R uin er a f G am m elh olm s fordum s H erlig h ed .

E ndnu bør v i o m ta le den m æ g tig e „ R e b e r b a n e “, der stra k te

sig fra G am m elholm s G ræ nse ved K ongens N y to rv o g næ sten h e lt

ned til H a v n en s B olva'rk, sp æ n d en d e sa a g o d t som over h ele

G am m elh olm s B redde.

T æ t ved Iieb erb a n en s nordre E nde var den sa a k a ld te „G jeth us-

p o rt“, der fø rte ud til K on gen s N y to rv , m en kun var aaben ved

sæ reg n e L ejlig h ed er. —

H vor er d et m u lig t i E rin d rin g en a t dva;le ved d et n e d la g te

„G am m elh olm “ uden at tæ n k e p a a den ejen d o m m elig e H ygge,

der p ræ ged e d et h e le T erræ n, fordi sa a m e g e t havd e A lderen s

F ornem h ed o g Æ rvæ rd igh ed .

O gsaa d et u en sa rted e Præ g, fordi

saa m an ge a f B y g n in g ern e var rejst i fo r sk e llig e P erioder, gav