Previous Page  8 / 153 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 8 / 153 Next Page
Page Background

8 Mærker ere anbragte paa Bygninger, der ligge udenfor Byen.

Foruden disse til praktisk Brug anbragte 671 Mærker findes endvidere

28, der bestaa af en Broncecylinder med indsat Platinstift, hvis Afstand fra

det under samme liggende Nivellements Punkt er nøjagtigt udmaalt med en

Glasmaalestok. Disse Mærker skulle tjene som Reserve og som Udgangs­

punkter for fremtidige Nivellementer. De ere indsatte i Byens mest solide

Bygninger og ville saa godt som ikke kunne beskadiges, eftersom de ikke

rage udenfor det Murværk, i hvilke de ere anbragte. Af denne Art Mærker

ere 10 ny.

Nivellementets samlede Længde er ca. 259 km. (ca. 34 Mil).

København i April 1908.

N. A. Secher.

Siden Udførelsen af dette Nivellement af de 671 Punkter, hvis Koter

blev opført i Fortegnelsen af 1908, er der i 1927 fra Stadskonduktøren ble­

ven udgivet en ny Fortegnelse indeholdende Koter til de samme Punkter

og suppleret med Koter til 624 nye Punkter, samt et Supplement No. 1

udgivet i 1934 med 125 Punkter, altsaa ialt 1420.

Disse Højdepunkter har jævnlig været underkastet Kontrol, og deres

Koter kan i hvert Fald siges at være tilstrækkelig gode til det praktiske

Livs Formaal. Imidlertid er der ved de gentagne Nivellementer skabt Sikker­

hed for Rigtigheden af den Opfattelse, at ogsaa disse saakaldte Fikspunkter

i Tidens Løb undergaar Forandringer med Hensyn til deres indbyrdes

Højde. Byens Underlag er ikke ubevægeligt. Hvor Huse er bygget paa Pæle­

fundament, vil man kunne spore, at Sænkningen af Grundvandet, der jo af

flere Aarsager har fundet Sted i de senere Aar, paavirker Underlaget og

Bæreevnen for Bygninger, og at Fikspunkter, der er anbragt paa saadanne

Bygninger, synker. Den samme Virkning findes iøvrigt ogsaa, hvor store

Gravninger til Vands Afledning har fundet Sted f. Eks. paa Amager. En

stærk Bebyggelse i et nyt Kvarter synes ogsaa at kunne medføre nogen

Paavirkning af de Fikspunkter, der har været anbragt paa tidligere frit lig­

gende Huse i Omegnen. De svære moderne Trafikmidler, af hvilke de tunge

Lastvogne særlig maa bemærkes, frembringer varierende Tryk, der navnlig