109 / 420
106
Den 8 nde April.
I Dag, mens hele Verden er til Oour,
Ja, selve Foikethingets Formand stiller
I bedste Puds ved Kolonnadens Piller,
Hvor han som Hofmand gjør en god Figur,
Vil ogsaa
»Puk*
— skjont som en skjælmsk Filur
Bag H o g sb r o sig hans Fantasus forvilder —
I Koret blande sine glade Triller
Og har des Aarsag Harpen stemt i Dur.
Thi ogsaa han sin Tak og Hvidest bringer
Til Kongen, som, skjont Bolgerne var høje,
Altid holdt Kur-sen støt og uden Slinger,
Som med Retsindiglieds Kompas for Øje
Og Ærens Banner vajende fra Stavnen
Vort gamle Rangskib fører frelst i Havnen.
Puk s Fødselsdag-.
Puk
fyldte lige et Aar forleden,
og det er slet ingen daarlig
Alder for en
Puk.
De festlige Forberedelser be
gyndte allerede Dagen fonid med
Afslutningen af et i Dagens An
ledning forfattet Forlig. Det var
rigtignok lige ved at gaa i
_Stykker i det -afgørende Øjeblik,
men saa slog B oj s e n i Bordet
og sagde, at Aarsdagen for
Paks
Fødselsdag m a a t t e ikke gaa lien,
uden at hans Undersaatter havde fundet hinanden. D e t er
den authentiske Beretning om Forligets Tilblivelse.
Paa selve Dagen strømmede det ind med Beviser paa
Hengivenhed. BL a. modtog han følgende kostbare Gaver:
F ra G e o r g B r a n d e s nogle Exemplarer af *
Balkonen
«
(P ris: kun 85 Øre).
Fra Direktør C a r l N i e l s e n et lille Ekstragratiale af det
Aktieselskabet
*Rasino«
tilkommende Overskud.
Fra en Kreds af næringsdrivende Borgere (ATi i n b l a d ,
Skrædder IIo lm , Forretningsfører K n u d s e n m. fl.) en kun
lidet slidt Borgerkrone og et P ar ganske ubrugte Sejrstrofæer.
Fra »
Politiken
« sammes Festnummer i Anledning af
Borgerrepræsentant-Talgene.
Fra forskjellige yngre Medarbejdere ved samme Blade, en
kalli-hektor-pomografisk Adresse.
F ra »
Berlingske
« et lille Udvalg af Billet-douxe'r med
Fotografi og »Spøg frabedes*.
Fra A g r a r f o r e n i n g e n en Madpose.
Fra A l b e r t i en Faarepels (vendt, saa at det lodne er
kommet den forkerte Tej).
Puks
hæderkronede Ophav kunde des værre paa Grund
af Alderdomssvækkelse ikke -møde personlig. Men han viste
dog, at ban huskede Dagen, og sendte det paa E rnst B o j e s e n s
Forlag udkommende Yærk »Fore
Sønner
«.
Puk
var helt rørt
over den Gamle.
Om Aftenen var der i
Puks
Lokaler et elegant lille Fest-
maaltid. Nu var den Gamle kommen paa Benene og holdt
Festtalen: Han var glad ved at se sine Abonnenter vel for
varede hos det kjære Barn. (Hør!) Han selv havde jo i den
sidste Tid forandret sit Fysiognomi noget. Han havde ønsket
at holde sig lidt mere udenfor, hvad der saadan var oppe i
Tiden, og derfor var det ham naturligvis kjært, at Abonnenterne
ogsaa holdt sig u d e n f o r . (Bravo!) Han for sit Vedkom
mende havde vundet det derved, at de, der blev tilbage,
sluttede sig nøjere sammen, saa at den Dag ikke var fjern, da
de vilde danne en E n h e d , idet de to andre tænkte paa, at
trække -sig tilbage.
Puk
længe leve! (Jubel.) ■
Puk
takkede. Alt i Naturen var Y exelvirkning: jo flere
Exemplarer der gik ind i hans Spalter, des flere Exem plarer
gik han ud i. E t godt Samarbejde i F rem tiden! (Bifald.)
G e o r g B r a n d e s :
Victor Hugo
havde sagt de m inde
værdige Ord: »Nu gaar’en godt igjen«. Da
Daudet
aldrig
havde været i Danmark, kunde man altsaa se, hvor liden
Betydning man tillagde vort Land, siden en Storhed som
Flaubert
kunde udbryde, at den gik godt igjen, uden at tage
noget Hensyn til Danmark. Derfor var det nu mere nødvendigt
end nogensinde, at alle gode Kræfter sluttede sig sammen, og