105 / 420
102
V in ter
slutter.
Knopper strutter
1 den
tidligfodte
Yaar,
Ej
af Kulde
man sig sfeutter.
Svøbt i Sohel eller Maar.
Sejlsportsonandeiis nye Kutter
Favner atter sine 'Gutter,
Medens Rutens friske Glutter
Løverne til Hjerte
gear.
liBnersgaies smaa Kanutter
©river deres gamle Spil:
Futter, sprutter som <en H u tte r ,
Væver bredt om, livad de vil,
O n ReoovattMi i Utfer-
■slev, om hvordan Højre rutter
Møi de mange Pengetutter.
Som de selv man spæde til
Om Farligst bravt man prutter —
Lutter Fryd del er dog ej,
Hver en Radikaler mut er,
Vil ej med paa den Galej.
Og "de menig© Referater
Frygter Vælgerfolkets Knutter —
Ofte jo en Valgkreds smutter
Væk paa åen forhandlings Vej.
Dog i Vaaren ej just lutter
Stridstrompeter til os lød.
Hr. Se h o l ander s Luth er Bulter
dejg til Livets grove Brød.
Som en Høne sine Putter,
Som en Prædikant Hernhuter,
Som en Madvært sultne Skrutter
Samler Folk hans Tone blød.
Yar der fler som han, saa ku’ der
Blive lyst i Danevang.
Tænk! Koncert af lutter Luther
Skulde lyde Dagen lang !•
Ingen Tudehorn, som trutter,
Blæst af Folk, der sprutter, dutter
Paa hinanden Skarnsting, sku’ der
Lyde i vor Foraarssang.
D u D a n s k e s TTej —
¡'Kafé Benilna. Can-d. phil. L a s sera
og
Stad. jar.
Min
4
» « ti sidder m m i i en Scfc mad ot' Pur
Inmute Glas faren sig.)
jeg 'dansede mod paa Karnevalet —
Skjoldmøen.
M .: Alma Schmidt!
L .:
Ja naturligvis.
11..: Gmtulører, Gmnle.
Der er jo Skil
linger.
L .: H at — aa, det er nu visf des1
værre
ikke
mange. Men det er jo en for
handel søid Pige.
M.:
Det
e r det sgu. *Men saa skal Du
vel
til at; hænge i?
L .: Ja. morderlig I
IL : D
b
er kanske allerede begyndt.
L .: Nej,
men
jeg
begynder paa. Tirsdag.
IL : Hvad. for en Y«ej har Du
tænkt
at gaa?
L .: Ja, det var netop det,
jeg gerne
vilde høre
Din
Mening om.
11..;. D® vil vel ikke slaa Dig paa Tlieo- j
logien.
L .: Jeg havde egentlig saa snuat
tænkt
paa
d et
IL : Er Do gal I Det varer syv
Aar.
L .: Syv Aar I Nej, saa opgiver jeg det.
Saa
tror
jeg hellere, jeg vil
være Medi
og saa varer det jo et Aar
havde jeg i Granden ikke tænkt mig.
Der er vist egentlig ogsaa alt for mange
La s s e n : Vi stal have en 01 til
Ma d s e n : Jeg
har
ikfefi'
ler
Penge.
L .: Den giver jeg.
M ,: Død og Pine! Hvad gror der af
D ig i Dag?
L .: Du véd da nok, jeg var <oppe for
leden.
I L ; Hos,
hvem?
L : Til Filosofikum, for Pokker 1
M .: Den tog Du jo i S
m um c
, Mand.
L .: Jamen Dukanjo nok
huske,jeg Seiser. Det har jeg for Restenogsaa mere
fife »freidtje*.
I Lyst til. ■
M.: Det er sgu rigtigt. Naa. hvordan
M .: Ja
gik
det?
1nhMlra
L..: Jo — denneGang gik detbedre.
L : Er der
ikkestørreForskel?
Det
Jeg fik »anden«;..
M .: Hvad var Du oppe i?
L.
Jeg
fem ikke rigtig Kuske det. Jeg
tror, det
var noget med b e t o n e d e M.: Du skulde tage og studere Jura
U l y s t
føl
el s e r , . ..
ligesom*
jeg,
M .: Naa. hvad vil Da n u tage Dig til? j
L.: Ja. det var maaske ikke saa daarligt.
L .: J a —a, foreløbig
bur
jeg forlovet, «¡g.
IL :
% saa kan diet gøres paa fem Aar
M .: liar Du forlovet D ig? Med hvem j
L .: Fem Aar! Nej, det er sgu Synd
er det?
,
^
for Alma. 'Han fylder allerede enogtyve
L .: Gæt en Gang, Du kender hende rist Men der er jo heldigvis ogsaa noget, ’der
god t
|
hedder
Statsvidenskab.
M.: Aurora Rasmussen ?
.
j M.: Ja - a det er der jo.
L,: Nej, hende — ! D et er forbi for
L .: Gaad. p o lit! Det er en pæn Titel,
længe siden.
Saa kunde inan gaa Diplomatvejen. Hvor
M .: Saa er det vel med eo af Kaliet-1. længe er —»m— om den Historie ^
tørens Døtre lige over for . . . . Skulde' IL : Naar Du hænger i, kan Du nok
det være Melifta ?
j blive færdig paa fire Aar. -
L-: Nej, hun har allerede længe væ ret, L .: Hnha! Døt. var noget længe. Det
halvt forlovet med sin Fæ tter Fotografen,,, ei ogsaa en forlig Tid, man skal gaa inden
Kan Du da ikke førstaa, det var hende, I man bliver til noget her til Lands.1
M.: Ja, der sked jo Energi til.
L.: Energi, det har jeg sgu nok af.
Hvad synes Du om Tandlæge?
M.: Det tager i hvert Fald kun tre Aar,
og saa kan Din Kone faa sine Tænder
gratis plomberede.
L.:
Tager d ét tre Aar? Saadan en
elendig Eksamen.. Saa kunde man jo lige
saa gerne gaa hen og blive Dyrlæge. Det
har Alma en .Fætter, der .er. Det véd
jeg,
man kun er halvtredje Aar om.
M.: Har Du ikke tænkt paa Seminaristeksamen?
L .: Hvorlænge er man om d e n ?
M.: Du er jo et godt Hoved. Den
tager Du paa et Aar.
L .: Tror Du, det er svært at lære
Stenografi ?
M.: Naa, det er vist saa forskelligt
Men mindre end tre Maaneder tror jeg
ikke, man kommer ind i det paa.
L.: Yéd Du for Resten, hvad jeg havde
allermest Lyst til?
H.: Naa?
L .: Det var til at blive Journalist. Jeg
tror ligefrem, jeg har Anlæg til det. Sig
mig, tror Du ikke godt, jeg kunde anmelde
Sekundteatrene ?
M.: Det kunde Du vist godt.
L.: Og saa kunde Alma komme gratis
paa Komedie. Det løber sgu ellers <?p.
M.: Skulde det være ved et Højreblad
eller Yenstreblad?
L .: Hvad synes Du?
M .: Det kommer vel an paa, hvor Du
kunde faa Ansættelse?
L .: Ja, d e t gjorde jo ikke saa nøje.
Hovedsagen var, at saa slap man jo for
alt det Eksamensvrøvl. Og véd Du hvad,
det kunde egenlig se meget pænt ud paa
et Yisitkort — f. Eks. saadan:
jEovuticB
'ty.
<£aAAeWj
cand. phil., Journalist.
Dannebrogsgade 117.
Træffes 5 —7.