110 / 420
107
Y
NY" iiaar vi blot alle støttede
Puk.
vilde
Zola
nok ad Aare faa et
K r a m b a m b o l i .
" ^ 7
andet Blik paa Tingene.
Endnu blev i Aftenens Løb tiere Skaaler og Fattigmænd
med tilhørende Snapse drukne. Paa Gaderne var den livligste
Trængsel af alle
Puks
Abonnenter. For disse tolkede Gu s t a v
P h i l i p s en med nogle borgerlige Ord Dagens Betydning fra
»Politiken«
s Yinduer.
HDe e l l e v e T u s e n . d e .
i ^ i
Og
Socialisterne drev deres Spil
Igjen. efter Tillidshverv snusende,
gom om der var ingen Borgere til
Med samt deres elleve Tusende.
De spared’ ej paa Plakaterne,
Men klistred’ dem rundtom paa Husene
Og bød Socialdemokraterne
At samle sig Tusend ved Tusende.
De kneb ikke heller paa Lokkemad,
Hvert Løfte var salig berusende,
Tænk! de vilde spare vor fattige Stad
^
For næstendels tyve Tusende!
X /
De flotted’ sig ogsaa med store Ord,
Lg
Mens Øllet ilød over i Krusene :
fflvY »De syv Tusend Stemmer, vi redded’ i Fjor,,
A p Y j Aar bliver mindst en Snes Tusende!«.
V
j
For W i i n b l a d gjorde de særlig Blæst,
Om Ørene lød det susende:
■>
»Yi giver ham, saasom han kom i Arrest,
Af Kroner i hvert Fald et Tusende!«
De Liberale sig følte lidt klemt
Som mellem to Negle L—,
^ ,
Fordi deres Antal.var ganske bestemt
Langt under de elleve Tusende.
De gik dog til Valgmøder, Ro s t r up og Munc k
Med Grovheder overfusende,
Ja, der var Skam, Godtfolk, de næsten gav Dunk
Blandt Borgernes elleve Tusende.
De havde saa travlt med Agitation
Som-i en Barselseng Musene;
Alligevel revned’ den skjønne Ballon
Paa Grand af de elleve Tusende.
Endogsaa stakkels
»Dannebrog <
fandt,
At »Nederlaget var knusende«,.
'■o
Endskjøut efter Evne den hjalp' — det er sandt —
At splitte de elleve Tusende!
— Saa tidt som de Røde med Næbet i Sky
ATI gale, af Overmod brusende,
Saa møder vort Borgerskab mandstærkt paany
Med alle de elleve Tusende!
Taksigelse. Alle de mange, der viste saa livlig Deltagelse
ved vor Jordefærd, bringes vor hjerteligste Tak. Særlig takkes
Hr. Borgerrepræsentant P h i l i p s - e n ' for den i
»Politiken
«s
Yindue uanmodet holdte trøsterige Tale, der stedse vil være
os i kjær Erindring.
Oppositionens Borgerkandidater.
iMk
H r. Boj sen han var en tapper Kriger,
Som du og jeg og hver Mand veed,
Men veed I, hvormed han som Forliger
Har stimulert sin Tapperhed?
Han drak med samt sit Kompagni
Krambamboli paa godt Forlig,
Krambimbambarnboli
Paa godt Forlig.
Det kribled ham vistnok lidt i Sjælen,
Fordi han jo er Yenstremand,
Men dog resolut han vendte Hælen
Til Venstres golde Fraseland
Og drak med samt sit Kompagni
trKrambamboli paa godt Forlig,
Krambimbambamboli
Paa godt Forlig.
Hr. H ø g s b r o han sa’e: >Det skal du ikke,
Thi sæt, at Mø e n falder fra,
Og hvis nu Forliget skulde klikke,
Hvor bli'er saa Porteføljen a’?«
Men Boj sen med sit Kompagni
Drak mer og mer Krambamboli,
Krambimbambarnboli
Paa godt Forlig.
Kl a u s B e r n t s e n vel regnes bør blandt Helte,
Og det bør R a s m u s C l a u s s o n med,
Men dog, da de skulde sammensmælte,
Og Slaget skulde finde Sted,
Drak de med deres Kompagni
En moderat Krambamboli,
Krambimbambarnboli
Paa godt Forlig.
Hr. Hørup han sad i Integade,
Og — ja, jeg tror saagu, han græd,
Og B r a n d e s og B i n g var integlade.
De forudsaa en stor Fortræd.
Det ræverøde. Kompagni
Drak ogsaa sin Krambamboli,
Men en Krambamboli
Med Bitter i.
Den Fisk, den Fisk, den grumme store Fisk
'# 5
— Redaktør S c h j ø t t var nok ude at
/ fiske paa Gjentofte Sø den Dag, han ikke
blev valgt til Borgerrepræsentant; mon
han fik noget der?
— Ja, det maa Vorherre vide, men
det blev da i alt Fald ingen Valg
fisk, han fangede.
v©