158 / 420
154
E v ropæ isk S torpo litik .
aJ
Æ r *
tr*
^ 3
A t der er Yeje, som er uransagelige,
Det h ar vi hørt, fra vi var ganske srnaa;
I det Kapitel, ter vi bande paa,
E r Skæbnens Veje ganske upaaklagelige,
Om ellers de var nok saa ubehagelige
For Folk, som langs med dem i Grøften laa.
Men H ø r u p s Politik med Sejr dog pranger,
Hvad Uransagelighed anbelanger.
Hvad kan det nemlig nytte, man vil nægte,
A t H ø r u p og de brave Fremskridtsmænd,
Der under hans Æ gide ses at fægte,
Aldeles ikke veed, hvor de vil hen?
Med en Begejstring, som dog knap er ægte,
De svinger om og g ø r omkring ig e n ,
Og derfor laver Evropæerstyrken
En Parodi paa Vandringen i Ørken.
En Gang blev de hældt ud fra
Morgenbladet
,
Da B e r g uddrog sit gode danske »Skræp«;
Saa blev med kjæphøj Manna Flokken mad et,
Og Vaudringsstaven blev en — Hasselkjæp.
Men, da de kom for næ r til Fedtefadet,
Nød de »loyal Forhandling« som Salep,
Og fra en Marsch mod det fatale Stokhus
Blev Kursen rettet mod en Post ved — B lo k h u
En Tid de holdt sig paa »Forligets« Maatte:
For Herremændene Parti de tog,
Da mod » d e n o r d i n æ r e R u m l e p o t t e «
Og for » d e t g o d e d a n s k e Sm ø r« de slog!
Ja, E d v a r d tog den Frihed sig at blotte
»Den store Førers« Dumhed i en Bog,
Hvori han fastslog, det var ikke andet
E nd »Aandsfrihed«, her trængtes til i Landet
s!
Saa lod Hr. Je. K. L a u r i t s e n os vide,
A t Kampen drejed’ sig om » m e r e M ad « ,
Derpaa » F o r h a n d l i n g e n « blev sat til Side,
Og man i » V is n e r i« var himmelglad;
For B e r g s Program de gav sig til at slide,
Item
for Romersgadens K lassehad;
Men alle Veje viste sig blandt andet
Deri dog ens, at de løb ud i Sandet.
Hvor Evropæervejen slaar en Bugt
I Ørkenen, og hvor den sig fordeler,
Ses nu Skeletterne af de Kameler,
De Vandrende paa deres Marsch har slugt.
Rodløse Tidselplanter uden F rug t
H ar slaaet dem et Saar, som knapt sig heler,
Ved deres Lejr Schakalen ses og Gribben,
Men ingen Moses, som slaar Vand af Klippen.
-A - f s k e d .
Alle Demokratiets Kjøgehøns
havde foreleden sat hverandre
Stævne i H av dr up i Anledning
af, at deres forhenværende Hane
vilde gjøre dem en Meddelelse,
den Hane, som kaldes den røde
til Forskjel fra den blakkede.
Han ankom med Toget, forsendt
i en af Opfindtergeniet N i e l s
N i e l s e n s Patent-Ryge- _og
Rejsekasser. Da Tremmelaaget
var bleven løftet af,, hoppede
han ud af Kassen og fløj op i en
tom Vogn, hvor han baskede
med Vingerne og pudsede de
strimede Rygfjer. Derpaa galede
han, saa det kunde høres lige ind til Andeparken i Linnés-
gade. Kvkkeliky! sagde han. Bered jer paa at høre noget sørgeligt,
I gamle, rare Høns. Herefter vil jeg blive siddende paa min
Pind og ikke mere forsøge paa at gaa den nuværende Hane i
Bedene. Som gammel, prøvet Hane kan jeg selv gjøre Æg,
men jeg har helt c tabt Lysten til det, siden de overløbne
Haner inde. i den statsunderstøttede Hønsegaard har lagt det
gevaldige' Vindæg, som I nok har hørt Tale om. Saa store
kan jeg ikke gjøre mine. Den professionelle Vindægfabrikation
maa jeg da for mit Vedkommende lægge paa Hylden. Kykkeliky !
Men derfor sætter jeg ikke mig selv ud af Spillet. Ogsaa i
Fremtiden skal I høre mig gale, højere end nogen i dette
LMid. Og, skulde den Hanekylling, I fra næste Foraar vil faa
i Spidsen for jer, blive rusten i Galet, saa skal I ikke derfor
blive skrukke, men bare sende Bud efter mig; jeg skal gale
mig vide at stramme ham op. Kykkeliky! Dette Ord bliver
ved at være mit og Venstres Kampsignal. Inde fra Integade
a
,-i »ruver Morgen skingre ud over alle Landets Hønsegaarde.
-A Afveksling lader jeg den langelandske Bramaputrakok flyve
tu Knsbania og sende norske Hanegal hjem. Kykkeliky!
Ovenpaa denne Udvikling klukkede Kjøgehønsene mindelig,
og Geniet Nielsen puttede egenhændig den røde Hane i ~
og Rejsekassen paany.