163 / 420
159
oJ
lagene af dem, der, som man siger, har lidt Nederlag. Men
netop de er bievne udødelige paa Literaturens store Bog
handlerloft.
— Hvor kan nu saadan en pænere ældre Herre som
C a r it E t l a r være? sagde
Puk
i sit Hjertes Uskyldighed.
Pastor M’o rs saa medlidende ud.
— Ham har vi slet ikke her. Forfattere, der ikke holder
sig for gode til at lade sig sæ lg e og læ se, kommer ikke her.
De stod ved en lille bitte Tue.
— Det er Oberstløjtnant R is ts
.Jonathan«.
Han forsvinder
snart herfra. E d v a r d fandt jo, han var for dansk. R is t er
ogsaa et løjerligt Menneske, han har hverken Rist eller Ro.
Tænk! han plejer at komme i mindst to Oplag. Aldeles
utilbørligt! — Hende her har vi mere Fornøjelse af. Det er
Fru B lic h e r -C la u s e n . I Aar har hun givet sig til at digte
»
Faust
« om igjen. G o e th e var jo i sin Tid heller ikke til
at have med at gjøre.
— Hende kjenderjeg fra L a n g s te d s Anthologi, sagde
Puk.
Pastor M o rs blev rørt.
— Ak ja, Langsted! Den Søn har jeg Glæde af. Han
skriver ikke meget, men af alle hans Oplag mangler der ikke
et Exemplar.
— Hvordan gaar det med J o h a n n e S c h jø r r in g ?
— Aa, hun er m e lle m . Hun har en vis Forkjærlighed
for at gaa de to Gange om Aaret, der er Konfirmation. Ellers
er hun stille og rolig.
— Aa Herregud, sagde
Pulc
, og læste et Navn. Her har
vi jo J o h a n n e s J ø r g e n s e n s »
Hjemve
«.
— Ja, det er femte Gang han skriver den Bog. Sidst
hed den »
Livets Træ«.
Men den er ikke bleven morsommere
med Aarene.
— Har De ogsaa selv Deres Dynge herude?
— Om -jeg har? Den er næsten lige saa stor som
E d v a r d s . Yil De bare se!
Og
Puk
saa en vældig Dynge Pastor Mors’ere Side om
Side med • andre Gjelleruppere som »
Thamyris
« og »
Kampen
med Muserne
« og »
Wuthhorn
« og >
Hjarne Skjald
« og
»Mil
lionen«.
Og han kunde se, hvordan Edvards kolossale Bjerg-
kjædø formelig lyste af Glæde over Kollegaen.
Da tog
Puk
Afsked med Pastor Mors, thi han forstod, at
her hørte han ikke hjemme. Han er ikke udødelig paa d e n
Maade, og derfor maa han ernære sig endnu i mange Aar ved
ærlig og redelig at gaa igjen.
Men, inden han forlod Kirkegaarden-, fældede han en Taare
paa sit Ophavs Gravtue. Den var stor.
Da Porten aabnedes.
Kvindens Underkuelse.
Blandt de Damer, der havde Ordet
ved »Dansk Kvindesamfund«s Generalforsamling forleden, var
bl. a. Er e deri k Bajer, P o u l S vej s trup, S v e n d Hø g s bro
og Pastorene Ma l l i n g og C o n r a d s e n . Der skal mellem
disse Fremskridtskvinder kun have hersket én Mening om, at
det dog var for galt med de Mandfolk. Det er det naturligvis
ogsaa, naar de endog tager Skjorterne fra Damerne.
V i har et gammelt Tivoli ,
Ej uberømt paa Jorden,
En Øjropæer gaar ej forbi,
Som kommer op til Norden.
Thi hvor man skued Lumb y e staa
Med Kj e 1ds k o v. Watt, og Th ra n e,
Man Byens første Løver saa
At kildre deres Gane.
1 Mandags lukked Th r a n e op
Og sagde: »Yær saa artig!
Kom ind og se vor nye Trop,
Skiønt set den før sgu har De.
Med Turtelparret C h r i s t e n s e n
Er Karakteren givet.
Alligevel, min kjære Yen.
Bland Dig i Folkelivet!
To Fester holder vi i Dag,
For Aabning og for Pintse.
Derefter følger Slag i Slag
En Række, der vil glinse:
For Grundloven, for Sommeren,
Og, jeg tør gjerne sig ’et,
Jeg haaber nok. der kommer en
Fest ogsaa for Forliget.
Sølvbryllupsfest og Yæddeløb,
Samt Stiftelsen vi fejre —
Da maa vel Ci rkus give Kjøb,
Og vi i Kampen sejre!«
Saa talte Thrane.
Men Hr. W a 11
Gik paa de mørke Stier
Og lytted i den kolde Nat
Til C i r k u s ’ Melodier.
Abonnement
paa „IF’u .l c “ tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2
Kr. Kvartalet
Enkelte Nr. 18 Øre.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.