166 / 420
Ak, hvor forandret!
D<
ID
ivksaliff Tid.
j f J '
C?r
W "' <3 i3*
Talen
H ø r u p sig føler sat ud af Spillet,
Til Aktivitet han ikke bekvemraer sig;
Paa samme Vis Pastor
I I—g
er stillet,
Og L a u r i d s e n sidder og telegræmmer sig.
C h r i s t e n s e n - S t a d i l er ilde til Pas
Og linder knap Trøst hos P y t h a g o r a s ;
Selv B u s k tør skam ikke vove sin Trøje,
H ørt sagt, disse Tider er gyselig sløje.
fot var en
Fra B e r g s 's Læber var Vælgernes Føde,
Da der var fuldt H us i H e r t h a-Dalen,
Is aar Oppositionen holdt Folkemøde,
Da W e d e r k i n c k -M a d s e n priste sit Mod
Til at ofre for Venstre sit Liv og Blod
Og derfor tik Bifaldsraab, der var høje;
— Men nu er Tiderne, mildest talt, sløje.
Da nylig i S t e v n s man fremmed’ de »rene
Venstremænd« sammen til Folkestævne,
Saa mødte P o u l C h r i s t e n s e n næsten alene;
T ribunen slap denne Gang heldig for Revne.
Til Gjengjæld er Venstres Sammenhold
I Stedet for gaaet en vis Mand i Vold.
Det skilte vil ingen sammenføje.
For Tiderne — sagde Hr. S v a r r e , — er sløje.
Ja, selv omkring L a mm e f j o r d e n s Kyster
E r Demokratiet fejendelig lamm et
Hvor S c h jø ts 's og D ø n n e r g a a r d s mandige Røster
Den talløse Mængde til Sfordaad opflammed*,
Nu sam ler F o g t m a n n fra H o lb æ k Amt
E t halvt Hundred Svende — det er dog for stram t!
Resten blev hjemme, hver i sin Køje,
Formedelst de Tider, der er saa sløje.
Paa F y e n , hvor H ø g s b r o en Gang lod falde
E t Ord om, at Stormklokken snart skulde lyde,
V ar han nok den første Mand blandt dem alle •
Til saadan en »skarp Protest« at fortryde.
— I J y l l a n d mødte vel sporenstregs
E t Tusende »rene Sjæle« ved G r e i s ;
Men M a d s e n -M y g d a l de her maatte døje!
— Ja, T iderne de er unægtelig sløje.
Det serbiske Statskup.
a
,
Mads J o r d e mod ermand. Goddav, Kresten Smed.
Kr i s t e n Smed. Goddav, Mads Jordmormand. Æ der
noved nyt?
Mads. Ja, jæ ved itte, om Du har faaed den sidste
Amtstidende fra i Dav otte Dave. Ellers ka ded kaske dov
ingtressere Dig aa høre, a Kong Allesander a Sterbien har
gjort Stadsskub aa avsat Skupsinen aa gjort Milan te Stiftsamt
mand aa Krillerik te Transfikmanister.
Kri s t en. Ja, jæ maa nu sie, a jæ kjender itte mange
ydensovns Eolk.
Mads. Ded kommer av, a Du mangler ded mere viaen-
skavelie Overblek, Kresten. Men nu kommer ded an paa, om
itte Krakkerakkevik eller Totterottevik eller en an'en Løjser
kommer aa snupper hele Kodillijen.
Kri s t e n. Ded ka der være noved i. -
Mads. Se, hvis jæ nu va Konge a Sterbien, saa ved
jæ nok, hva jæ velle gøre. Jæ velle hulde et Vællermøde mæ
Befaalkningen aa sie, a faamedelst Sammensmeltningen aa
Bojsen aa Befæsningen ku jæ itte være mæ.paa Spørsmaaierne
mere. Men hves a di ville gi mej Pendsjon aa faafremme
mæj te Oveijordmorinspektyr faa Østifterne, saa velle jæ
trække mej tebaves aa la dom behaalle hele Svesken faa deres
ejen Mund.
Kr i s t e n. Ded ka der være noved i.
Mads. Gu ka der saa. Aa ded sku Milian Faén sprøjte
me1 osse gjøre. Jæ ve jo nødi sjikanere Manden, men ded æ
dov ette Enhver, der har di rejtie Begrever aa Indsegtør te
aa ka didregere en større Faarretning.