167 / 420
c :
163
e /
Kr i s t e n .
Nej, ded var der nok Ingen a vos to, der ku.
Mads. Ja. se hva mig anbelanger, saa æ jæ jo dov
paa en Maade lidt kendt mæ di ammenestrative Faar-
røtninger. Naarensti man har tjent sit Fædreland som kongeli
Embedsmand i en længere Aarrække, saa æ der dov itte mejed,
som a man stejler faa.
Kr i s t e n .
Torde Du kaske paata Dig aa være Stifts
provst i Kallefornien eller Fedtekinesien eller hvad de nu æ,
ded hedder.
Mads.
Ja, jæ tror dov
nok, jæ ku gjøre ded
lisaa godt
som Milian. Men ded ka jo itte la sig gjøre.
Faa hvem sku
vi saa faa te Jordmormand her i Gestrektet?
Kr i s t e n .
Jæ ku jo
godt ta mig lidta’et saa længe.
Mads. Ja men Du har nu en Gang itte den nødvendie
Faadannelse. Aa di klarer sig vel osse yden mig.
Kri sten. Hva er’ed da ejentli, a der æ i Vejen mæ dom?
Mads. Jæ har jo sagt Dig, a di har gjort Stadsskub.
Kr i s t e n . Hva æ ded faa noved?
Mads . Jo, ded æ lisom jæ ve sie, a Sovnerodet nægter
mig aa la min Ko staa i Tøjr i Landevejsgrøften. Saa gaar jæ
lie ing i Sovnerodet aa sier te han, a jæ ve blæse ham en
lang Mars. Saa sier Sovnerodsfaamanden, a jæ har’ed vist ette
rejti godt, aa om itte a jæ ve hulde min beskidte Kjæft. Men
saa blier jæ lisom en lille Kjende gal i Hodet aa tar aa gier
Faamanden lisaa stille en i Synet. Åa saa sier Faamanden, a
begrundet paa min pallementariske Fremgangsmode ska Koen
faa Lov aa græsse i Grøften lisaa længe den ve. Ded kalier
man Stadsskub.
Kri st en. Sikke noen Skidtsakkere, a di lar sig byde ded.
Mads. Ja, ded maa Drr nok sie. Farvel, Kresten.
Kr i s t e n . Farvel, Mads.
Menneskesnillets Trium f.
Blandt de Numre,, som
Edisons
forbedrede
Fonograf
skulde have haft paa sit Program, var
ogsaa en Tale af en bekendt Rigsdagsmand. Det viste sig imid
lertid umuligt at faa et Ord ud af Fonografen. Den
Maskine var nemlig falden hen i en blid Slummer.
Skolereform .
Det Udvalg, som Borgerrepræsentationen
liavde nedsat for at tage Magistraten i Skole for dens Stilling
til Skolereformen, skal allerede være kommet til Enighed
med denne om følgende Beformer:
1. Undervisningen i de højere Pigeklasser i forberedende
Øvelser til Ægteskabet, navnlig i alt til Forlovelsesfaget hen
hørende.
2.
Magistraten etablerer en Fortsættelsesundervisning
for Drenge i Sløjd, saasom Tærskning af Langhalm, Riden paa
kommunale Kjæpheste o. s. v.
3. Bespisning af kommunale Børn bortfalder, men lidt
Vrøvl og andet Bagværk kan der nok falde af.
4. Der ansættes en kvindelig Inspektør. Til Posten er
F r e d e r i k Ba j e r udset.
ir
P a a s l a p T ra ad .
>
biøj hed udi Integade
Hersked "og Forligshumør,
Kun en lille kvik Ballade
Kunde sætte i Kulør.
Je. K. L a u r i d s e n laved den.
Gik til S i n d i n g - Ch r i s t on sen.
Denne Sinding paa sin Telø-
graftraad -noget løs nok var,
Hvis da Manden i det hele
Taget existeret har.
Thi endnu man ikke Spor
Fandt af ham paa denne Jord.
Men i alt Fald har han været
En forvorpen Kavaller,
Som har Je. K. frækt besnæret,
Da han bare for Plaser
Kom som et uskyldigt Lam
For at faa et Telegram.
Sinding flux en vældig Bunke
Kastede i Tele-Grams,
Je. K.s Hjerte hopped — munke
Skulde han nu B o j s e n s Vams.
Derpaa med sin Fangst han gik
Til sin kjære »Politik«.
Der Begejstringen blev vældig,
Hø r u p gav en Omgang 01,
Men det traf sig saa uheldig,
At der gik i Byttet Møl.
Ak! thi den Telegrafist
Var en Vildmand ganske vist.
Thi, da der sig viste Kludder
I hans Tølegiammatik,
Saa den gik i Skuddermudder,
Rejste han sin Vej, den Strik.
Je. K. som Skandalens Rod
Han med Smerten sidde lod.
Syndigt Leben Bo j s e n s Venner
Holder nu med Lauridsen:
Telegrammer Staklen sender
Efter sin forlorne Ven,
Som nu i Amerika
Vil Patent paa Je.-K.’er ta’e.
ko