172 / 420
J e . K. R e n d e g a r n : Jeg har liavl et forunderligt Syn! Jeg har havt en Drom. —
Ja, det gaar over al menneskelig Forstand at sige, hvad det var for en Drøm. Det Menneske
maatte være et Asen, der vilde give sig i Lag med at udtyde den Drøm. — Det kom mig
for, at jeg var — der er ikke det Menneske til, der kan sige, h v a d .
Jeg vil faa P e d e r
N a n s e n til at kvæde en Ballade om den Drøm, og den skal hedde »Rendegarns Drøm«.
En Skjærsommematsdrø-ni.
IV. Akt.