175 / 420
171
Qj
— Hvordan gaar det med Villaen? spui'gte
Puk.
— Jo Tak, min
»CharlottelysP
er snart færdig. Jeg har
opkaldt den efter den, der har den største Andel deri. Møn
ogsaa de Andre fortjener at mindes. En Udsigtshøj i Haven
skal hedde
Orlamundtshøj!
og en Kilde
Oliviaskilde.
— Hm. Det bliver nok noget noch nie . . .
— Saamænd. Men man maa jo desværre indskrænke sig
lidt paa Grund af Mar i e Mu l l e r s Stædighed.
Efter Haanden kom alle de Andre og fortalte
Puk,
hvor
de skulde bo.
Frøken D o ns skulde til Normandiet, fordi hun altid
befandt sig bedst, hvor R o b e r t var.
Carl N i e l s e n vidste ikke, hvor han skulde hen. da han
var sat paa Diæter, men i alt Fald maatte det være et Sted,
hvor der var lidt lange Udsigter.
J u l i e H a n s e n skulde som sædvanlig til Karlsbad, og
d’Hrr. H. K o 11 i ng, V. K o 11i n g og C o 1d i n g ligesaa naturligt
til Kolding.
P e t e r Nan s e n havde tænkt sig at hvile ud oven paa
sin anstrængende Kasinovirksomhed i
Peterwardein.
R ii s-
K n u d s e n havde tænkt saa smaat paa
-"Fruens Bøge«-.
P o t e r S c h ram skulde til Hammerfest, hvor man allerede
var begyndt at træffe Forberedelser til ‘ Af holdelsen af en
Kammerfest for den afholdte Sanger.
De fleste af F o l k e t h e a t r e t s Personale havde tænkt at
lægge sig ved Kap Farvel, hvorimod K a s i n o f o l k e n e vilde
til det grønne Haabs Forbjerg.
— Glem os ikke,
Puk!
raabte de. allesamme, da Skibet
gled ud af Havnen.
Det lovede
Puk.
En Skat. ligningskommissionen har besluttet at sætte
samtlige herværende Reportere op. i Skat i Anledning af Kasino-
Affæren. Det skal være den første af de Opsættelser, som er
indtrufne i denne Sag, der ikke er falden i d’Hrr.s Smag.
Festina lente. Ved en- Skjæbnens Ironi haj’ Petroleums-
baade-Selskabet i disse Dage udsendt sin Fartplan. Mærkeligt,
nok er der intet Anløbssted ved Farimagsgade.
SS’Sjéi?
Kredsløb i Literaturen. Nu er P e t e r Na n se ns
»Julies
Daybog«
da endelig bleven oversat paa — Polsk!
Det er ikke godt for Mennesket at være alene, tænkte
Skoledirektionen og gav den eventuelle I n s p e k t r i c e ved
Pigeskolen i Sofiegade en — Vi c e - I n s pe kt ø r !
B r e v k a s s e .
Sp.
Bar ne r og jeg kan ikke blive enige om, hvad en
Agrar egentlig er for noget. Vil
Puk
ikke være saa venlig
at sige os det?
An d e r s e n , Rosendal.
Svar.
Se flere af
Puks
Bagsider.
En kinesisk Leg-ende.
Kejseren i Kinesiens Land
Blev, skjønt han er en mægtig Mand,
En Gang alvorlig pudset a’,
Nemlig don Gang, da T i e t g e n sa’e:
»Læg vores Kabel i Land om Natten,
Og lad saa Kejseren fmde Katten,
Har J først lykkelig aalet ham,
~
o
Send mig saa straks et Telegram.«
Himlens Søn i sit Silkeskrud
Gik sig en Tur i Haven ud.
Pludselig faldt han saa lang, han var,
Brækked sit Scepter og sin Cigar.
Sagen var den, at han traadte i noget
Li’esom en Slange, men ikke saa broget.
At det var T i e t g e n s Telegraf,
Det vidste Kejseren ikke af.
Kejseren svor en mægtig Ed.
Kræved om Sagen fuld Besked,
Prygled en femknaps Mandarin,
Som faldt om Kuld af Krampegrin,
Gjorde et kejserligt Spektakel,
Tilfældet var ham et helt Mirakel.
Hoffets Damer, som sad og drak The,
Næsten af Rædsel besvimede.
-V>
Lykkeligvis der kom til sidst
En storenordisk Telegrafist,
Hilste fra T i e t g e n og sagde pænt,
At det var ikke saadan ment.
Kejseren var desuagtet gnaven,
Han vilde dunke T i e t g e n paa Maven,
Og, da man ikke havde ham,
Skulde han dunkes pr. Telegram.
Det blev dog Enden paa den Geschicht,
— Som jeg har læst i et gammelt Digt
At, skjønt Kejseren først var spids,
Blev han tilsidst allerhøjst tilfreds.
Ti et g en blev trods sine Kabel-Kabaler
Til Mandarin af sytten Haler.
Nys et Jubælliumstelegram '
Kom der fra Kejseren til ham.