S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

178

<3-5e n g 'E iz ig 'exI-

ian kan vel enes inden lang Dispyt

Derom, at baade

Folk

Fæ

bor

prise

D e n Salonion, som kaldes for den vise,

For alt det Dybsind, som fra ham er flydt,

Isæ r

fordi

han

opfandt den

Sottise,

A t under Solen e r der intet Nyt,

Og det saa meget mer, naar man erfarer,

A t han har ikke kjendt vor Tids A g r a r e r .

Thi, naar man ser Agrarernes Programmer,

Da bliver saa fornøjet man omtrent,

Som hver Gang uformodet det

rammer

A t træffe paa em gammel, god Bekjendt,

Hvis Liv, man havde troet, forlængst var endt

Formedelst Opholdssted i Gravens Kammer;

Thi her i Sind, om ikke Skind, man kjender

De salig hedengangne B o n d e v e n n e r .

De kalder os den skjon ne Tid

Da der var Strid imellem By og Land,*

Og B a l t h a s a r og M ii l le n saas at drage

I Leding for den danske Bondestand;

De Stovler, som paa I. A. H a n s e n s Dage

Blev j©villig smurt med menignrianclig Tran,

Gjor atter Tjeneste blandt B a r n e r s Tropper;

De har kun faaet et P a r nve Stropper.

Den store, vældige Agrarkolos,

Som firsindstyve Tusind Ho’der tæller,

Mod Bybefolkningen sin Lanse fælder

Under det F eld traab : » S ta te n , d e t e r o s!

Og derfor er det Statens Tarv, det gjald er,

N aar vi de andre Stænder byder Trods!«

— Med det Program man kommer nok fra R o s e n

d a l s-Yejen lovlig næ r til Tørvemosen.

Naturligvis vil Publikum de glæde

Med nogle Trøstens Udsagn hist og her,

At ingen redelig Agrar vil træde

De andres Interesser alt tor næ r;

Men som et «

Tidens*

Tegn vil let Enhver

Hos salig R u g a a r d Ophav dem tilstede.

— Det Hele smager stæ rkt af Mysticisme

Blandet med kofteklædt Absolutisme.

Gmiu cit iitPel annljamtg

titt

firønidmi ontrø btmbe-InigeiL

euu no bliffuer att berette/ att baa tpen fHibber

,f>eropp fontam/ att Prouisoiivm/ pattng S ip Urt/

fdjollbc eb lancier blornftre obi ©anneuanng/ oc att

tpenn nar platt penoiånef/ baa bleff panb moeb obi

ipue

pannfeå ©line tf)e rOnnbe metp ftriibe Xorer. Øc panb

røptte: „5td) ojaelig er tpen ©tonnb/ baa panb greb e 93ot) 1en

bleff till Ucrbcit bragt oc.aff ©jovbcmobcr obi forfte SSlee lagt/

tpp no fjnffuer panb mig mitt S ip ©lebe oc gobilatg/ fomnt

nar p er SDtorgenftOnb rniine bpnber een beebff oc bitter SDricf'

poe pitn perrltcpe SSrt att fabriquere oc iffjccncfe/ platt forberffuit

oc lagt øbe/ oc no er jeg tiig een gammel Ørrn/ tpe paffuer

røffuet tpet eeneftc lille Sammefcpinb/ panb paffbe aft flae fiin

fdjfartpe Sio obil SSce! S3æ! grebe SSojfen!" Øc tper tpen fjerre

foelonbetaelet fjaffbe/ baa apleb panb fitt ©cpinb oc broeg titt

tpen ©tab § aål em. Øc tper tallbte panb ftine bpnber fammeu

oc prebicfebe forr tpennem fiin cegeit Siigtaele oc Necrolog/

fttgenbeS iicp noatt motte ganngc peeben/ effterbi Siffuet uore

forr pannem no ep meere ennb een fur ©iilb

een bob Slorfcpi

att

æstimere,

øc

emt tpe arrme bpnber/ tper tpe fltig elænbid)

oc jammcrlicp Litanie porrte/ fulle poe tperté Snæe oc befuoerc

tpen £erre

fitt foftbaere Stff foe pafteligen att opoffre/ bleff

§ ø rp p p boc obi fiin SBeflOtning faft/ oc obbroeg panb fiin

fiin s2tanb. Øc tpe bpnber gijorbe ett ftocrt Siigfcerb oc fotebe

fic foe een annen føøffbing pannem .g en n S S a lf e n / tp ontm

pannem meente tpe/ att panb uar poe Siffuet mecr foratgig.

SKenn tpet fiige3 oc/ att foefont £>øropp fic poe fltig ogobelig

iDioebe Oeb eegcn Ipaub paffuer omfommet/ !anb panb

finttbe

peéfimiftiffe Sieppeft/ tper par gloenbeé glbMoer ttb off tpallfen/

menn er eQcré een mobelig 9ia'llif att fee till. 'IReu iHnbre

ftercfe IKanber oc grPjteniere putle forr/ att tpet

err noeget

patmfeS Snappe i|3eber 91aufig/ font briffne fltig SDfrmmefpill

Obi |)øroppéi

afflagte Slæber/ oc fotnme fiige/

att

tpet uar ep

tpen rette

fjøropp/

een @traa=Uftannb/ fom uore gattngen

^tøropp er