Previous Page  183 / 420 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 183 / 420 Next Page
Page Background

* M en Maren, hvifor rødmer Du ved »Ribe Folkeblad<-!

Den er da vel ett blewen høwer?

Aa sie no, no blywer igjen Du saa gladj

Hva er et, som no Dæ fornøwer?«

atl toe fie obi ^orbanni tyiob forr tpe ^lamatger/ puortnetp

pattttb ® ønnergaarb oc panb

paffuer parutem beflidet.

emt obt ti)en ©taeb 3laro3 ti)er í)0ííbte tpe 31g rart er

Üptnttg/ oc uar tfjer braff metí) ftingenbeå Sortie obt

1tpen 91o í eu ba i. St) tperiå §øffbiuttge befomm manugc

ottube Drb oc ©lojjer/ att tpe Ijaffbc obt tfjen ftoere

poittijcpc gíorlttgS-Commission fid) mingeleret oc iffott ett liibet

Salarium aff lumpne 600,000 ©Iet*®aeiere titt tfjet bctrænngte

£artforn oc tpe arrme fflroprietariu^fer erianuget. Dc inotte tfje

ftoe aabettbaere ©djriffte oc fjuitngc

Pater peccavi

oc ioffue

pereffter fomm braffue ilanbtbruegcre aff ai fjormoe tpe ®tøbftaeb=

bordjere att befritge oc tpennem aff Sannbdtífinnget att Obuerffue.

Dc tper ft)e paffbe ©oebaitt bebpcret/ bieff tper atter (Settigpeb

iblannbt tpe Sigrarier/ oc tpe beffottcbe fid) poenp een fDtaebpoefe

obaff ©tatjUassa att fcpftære oc ep meere att nitte fiiige ^annte*

93reffuc fomm tittforrn obgiffue/ mettit paffuc tpertS 3torb guit oc

frit pereffter. tOleu ontm „grepr" oc tpe 3Se11afiebrøbre uar

ep nteer Saeie/ tp tpe paffbe pamtblet ittbe metp ©tuebc oc fic

fomm iammeriicpe ifkoprietariøsfer oc 2lgrartuåfcr obt tpeu

Commercie comporteret. Dc tpet liibet SSoegftaff „e" bieff aff

tpe SttgrarierA Alphabét ejcloberet.

I S l a g t e t i d e n .

(Frit efter J. L. He i be r g . )

»Ag, Mette, forstyr mæ no ett i aa løhs,

A løser om de fæle Egsamer;

Ja det kan nok hænds, i Aar er en bøs,

De falder, te det retten er en Jammer.«

»Men sie kuns, no griner igjen Du saa fæl!«

»Ja, Søren han er bløwen »Ei uduelig«;

Den lærte Mand, A løhst om, ham elsker A minsæl,

Te1A blywer Degnekuen, er ett umulig.«

Bakke-Generalforsamling.

Da Skuespillerne havde haft

deres Generalforsamling, mente

Bakkekuustnerne,

at saadan

noget maatte de ogsaa have.

Som det vil ses, tog do i Et og

alt Skuespillerforeningens til

Mønster.

Formanden, MusedressørMu s-

s e m a n n, aflagde Beretning.

Kassebeholdningen var en Snes

Kroner.

Deraf var udbetalt

halvanden Krone i Begravelses­

hjælp og 50 Øre i Lægehjælp til Blaarmanden for ot Mave­

onde. Men Bestyrelsen havde ogsaa hængt vældig i. Den

havde tænkt paa et Bal paa aaben Estrade og en filharmonisk

Koncert for Lirekasser og Skrigeballoner. Han henstillede, om

der ikke skulde være en 25-Øre til Rekreation ovenpaa alt

det Slid.

Kraftkunstner S l a g b e r g : Diderektørerne for »Bakkens-

Hvile« og »Lyren« havde givet Forestillinger til Fordel for

Foreningen, og det var kristenkjærligt gjort, men hvor Fanden

var Diderektøren for Loppetheatret med sin Kristenkjærlighod

bleven af? (Bifald.)

F o r ma n d e n meddelte, at. en af de kostbareste Lopper

havde lagt syg hele Vinteren. (Haanlatter.)

S l a g b e r g tænkte det, kraftstejle ham, nok. Hor gik en

anden En og hængte i, Bestyrelsen hængte ogsaa i — —

F o r ma n d e n konstaterede, at Bestyrelsen var saa op­

hængt, at den formelig drev.

S l a g b e r g vilde bare sige saa meget, at saa var dot,

kraftknuse ham, heller ikke mere end Diderektørenes forbandede

Skyldighed at sørge for, at der kom Krus i Kassen til Kunstnerne,

der altid var saa møjet sjaugtile mod Diderektørerne. (Stærko Hør.)

D i r e k t ø r e n f o r » V e r d e n s - Un d e r g a n g - v æ ’sarti-1 0

Øre« vilde dog bare bemærke, at Kunstnerne somme Tider var

lovlig stramme til at sætte Gasjerne op for Diderektørerne.

F o r ma n d e n : Gasjerne skulde Kunstnerne nok selv

bestemine.

D i r e k t ø r e n : Ja men — —

F o rma n d e n : Hold Bøtte!

T y r o l e r f e r d i n a n d s D a t t e r havde i Fjor opfordret

Bestyrelsen til at tage og udgive •en Poesibog med nogle af

de kjønneste Sange fra Bakken. Da Bestyrelsen inte havde

gjort noget, havde hun nu udgivet sin Faders efterladto Digte

og vilde skjænke Foreningen det Par Kroner, som at der var

kommet i Underskud. (Bravo 1)

F o r ma n d e n takkede. Han haabede, at dette hersens

vilde være et nyt Bevis paa den Enersji, som Bestyrelsen

immer arbedede med. (Formanden leve! Hurra I)

Bestyrelsen gjenvalgtes derefter enstemmig, og Altenen

sluttede med et'lille Bakkenal.

\i)