![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0182.jpg)
* M en Maren, hvifor rødmer Du ved »Ribe Folkeblad<-!
Den er da vel ett blewen høwer?
Aa sie no, no blywer igjen Du saa gladj
Hva er et, som no Dæ fornøwer?«
atl toe fie obi ^orbanni tyiob forr tpe ^lamatger/ puortnetp
pattttb ® ønnergaarb oc panb
paffuer parutem beflidet.
emt obt ti)en ©taeb 3laro3 ti)er í)0ííbte tpe 31g rart er
Üptnttg/ oc uar tfjer braff metí) ftingenbeå Sortie obt
1tpen 91o í eu ba i. St) tperiå §øffbiuttge befomm manugc
ottube Drb oc ©lojjer/ att tpe Ijaffbc obt tfjen ftoere
poittijcpc gíorlttgS-Commission fid) mingeleret oc iffott ett liibet
Salarium aff lumpne 600,000 ©Iet*®aeiere titt tfjet bctrænngte
£artforn oc tpe arrme fflroprietariu^fer erianuget. Dc inotte tfje
ftoe aabettbaere ©djriffte oc fjuitngc
Pater peccavi
oc ioffue
pereffter fomm braffue ilanbtbruegcre aff ai fjormoe tpe ®tøbftaeb=
bordjere att befritge oc tpennem aff Sannbdtífinnget att Obuerffue.
Dc tper ft)e paffbe ©oebaitt bebpcret/ bieff tper atter (Settigpeb
iblannbt tpe Sigrarier/ oc tpe beffottcbe fid) poenp een fDtaebpoefe
obaff ©tatjUassa att fcpftære oc ep meere att nitte fiiige ^annte*
93reffuc fomm tittforrn obgiffue/ mettit paffuc tpertS 3torb guit oc
frit pereffter. tOleu ontm „grepr" oc tpe 3Se11afiebrøbre uar
ep nteer Saeie/ tp tpe paffbe pamtblet ittbe metp ©tuebc oc fic
fomm iammeriicpe ifkoprietariøsfer oc 2lgrartuåfcr obt tpeu
Commercie comporteret. Dc tpet liibet SSoegftaff „e" bieff aff
tpe SttgrarierA Alphabét ejcloberet.
I S l a g t e t i d e n .
(Frit efter J. L. He i be r g . )
»Ag, Mette, forstyr mæ no ett i aa løhs,
A løser om de fæle Egsamer;
Ja det kan nok hænds, i Aar er en bøs,
De falder, te det retten er en Jammer.«
»Men sie kuns, no griner igjen Du saa fæl!«
»Ja, Søren han er bløwen »Ei uduelig«;
Den lærte Mand, A løhst om, ham elsker A minsæl,
Te1A blywer Degnekuen, er ett umulig.«
Bakke-Generalforsamling.
Da Skuespillerne havde haft
deres Generalforsamling, mente
Bakkekuustnerne,
at saadan
noget maatte de ogsaa have.
Som det vil ses, tog do i Et og
alt Skuespillerforeningens til
Mønster.
Formanden, MusedressørMu s-
s e m a n n, aflagde Beretning.
Kassebeholdningen var en Snes
Kroner.
Deraf var udbetalt
halvanden Krone i Begravelses
hjælp og 50 Øre i Lægehjælp til Blaarmanden for ot Mave
onde. Men Bestyrelsen havde ogsaa hængt vældig i. Den
havde tænkt paa et Bal paa aaben Estrade og en filharmonisk
Koncert for Lirekasser og Skrigeballoner. Han henstillede, om
der ikke skulde være en 25-Øre til Rekreation ovenpaa alt
det Slid.
Kraftkunstner S l a g b e r g : Diderektørerne for »Bakkens-
Hvile« og »Lyren« havde givet Forestillinger til Fordel for
Foreningen, og det var kristenkjærligt gjort, men hvor Fanden
var Diderektøren for Loppetheatret med sin Kristenkjærlighod
bleven af? (Bifald.)
F o r ma n d e n meddelte, at. en af de kostbareste Lopper
havde lagt syg hele Vinteren. (Haanlatter.)
S l a g b e r g tænkte det, kraftstejle ham, nok. Hor gik en
anden En og hængte i, Bestyrelsen hængte ogsaa i — —
F o r ma n d e n konstaterede, at Bestyrelsen var saa op
hængt, at den formelig drev.
S l a g b e r g vilde bare sige saa meget, at saa var dot,
kraftknuse ham, heller ikke mere end Diderektørenes forbandede
Skyldighed at sørge for, at der kom Krus i Kassen til Kunstnerne,
der altid var saa møjet sjaugtile mod Diderektørerne. (Stærko Hør.)
D i r e k t ø r e n f o r » V e r d e n s - Un d e r g a n g - v æ ’sarti-1 0
Øre« vilde dog bare bemærke, at Kunstnerne somme Tider var
lovlig stramme til at sætte Gasjerne op for Diderektørerne.
F o r ma n d e n : Gasjerne skulde Kunstnerne nok selv
bestemine.
D i r e k t ø r e n : Ja men — —
F o rma n d e n : Hold Bøtte!
T y r o l e r f e r d i n a n d s D a t t e r havde i Fjor opfordret
Bestyrelsen til at tage og udgive •en Poesibog med nogle af
de kjønneste Sange fra Bakken. Da Bestyrelsen inte havde
gjort noget, havde hun nu udgivet sin Faders efterladto Digte
og vilde skjænke Foreningen det Par Kroner, som at der var
kommet i Underskud. (Bravo 1)
F o r ma n d e n takkede. Han haabede, at dette hersens
vilde være et nyt Bevis paa den Enersji, som Bestyrelsen
immer arbedede med. (Formanden leve! Hurra I)
Bestyrelsen gjenvalgtes derefter enstemmig, og Altenen
sluttede med et'lille Bakkenal.
\i)