222 / 420
DF’e r leg 'lsed .er .
Kjøbenhavnere baade med
C.
og med
K.,
Der jollecT ud paa de danske Sletter
Ved Hjælp af Statsbanens Fribilletter.
Saalunde glæder sig ogsaa ved fri
Befordring H o g s b r o e
&
Kompagni
Paa sammes Rundsjov i Landets Egne,
Der gjøres paa Folkethingets Vegne.
F i n a n s u d v a l g e t s Lemmer, der jog
Af Sted paa de brusende Jernbanetog,
Var ligesaa glade som Skoledrengene
Og uden Tvivl ligesaa. værdig trængende
Til førend Valgenes Folkedom
At faa sig pr. Damp en billig Svingom,
Fordi deres Svingninger i den nyere
Tid bliver muligvis dem noget dyre.
Der er dog den Forskjel, at alle de smaa
Kjøbenhavnere baade med
C.
og
K.,
Om saa de skal rejse helt op til Skagen,
Har hjemmefra Mad med til hele Dagen;
Mens H ø g s b r o e s Turister det ikke fandt
Nødvendigt at medføre Proviant,
Fordi det første, hvori de belæres,
Er netop, hvordan en Madpose skæres.
Paa Farten, hvor saadan omtrent en Snes
Mærkværdigheder skulde beses,
Var Troppen naturligvis selvskrevne Gjæster
Ved Kongetaller og Amtmandsfester.
Endogsaa J e n s Bu s k efter Middagen har
Fordampet mangen en fin Cigar,
Og, skjønt det lyder som næstendels Løgn,
Saa kunde han virkelig taale Røgen.
Ja, der skal nok være dem, der har set,
At J e n s hos Es t rup om Ild har bedt,
Da efter en bedre Middag Dampen
Var oppe og glemt Forfatningskampen.
— Saa bliver der da nogen Mening i,
Hvad J e n s betroede vort Demokrati
Og vistnok var Vælgernes dybtfølte Tak værd:
»Vor Grundlov er ikke en Pibe Tobak værd!«
’’ g 3
Mester og Lærling.
Cawling
(i Færd med at oplære »Politiken«« nye Neger). Naa, nævn mig saa
en Hovedstad.
Negeren.
Stockholm.
C.
Hvorfor er den en Hovedstad ?
N.
Fordi den har været Skueplads
for flere rystende Hovedscener.
G.
Det er rigtigt. Og hvad kalder
man den Arm, der var Skyld i disse
Hovedscener ?
N.
Scenestærk.
G.
Kan Dii nævne mig nogle scenestærke Folk i Nutiden?
N.
Massa Hørup, Massa Edvard,
Massa Je. K.
C.
Ingen flere ?
N.
Massa Caw ling.
C.
Kan Du godt lide Massa Cawling?
N.
Ja. Ham snakke sort med sort
Mand.
C.
Hvad lever de hvide Mænd nu af?
N.
Hvid Mand spise And med Hvidløgn.
C. Men hvad lever vi Negere nu af?
N.
Sort Mand ikke gaa af Vejen for
den sorteste Løgn.
C.
Ja, det kommer da an paa, ‘hvad
det er for en Sort. Nede i Afrika, hvor
de allersorteste Sorte boer, er de ikke
bange for at sluge de største Kameler.
N.
Massa Cawling og stakkels Nigger
strax rejse til Afrika.
C.
Det kan ikke lade sig gjøre, min
Dreng. »Politiken« har en Neger ved det
gode Haabs Forbjerg.
Massa Cawling
ikke skrive om Kap. — Det er dog for
Resten Pokker til Varme i Dag. Bare
man kunde komme i Vandet. Hvor gaar
god lille Nigger i Vandet ?
N.-
I Blæk.
C.
Det har Du Ret i, min Søn.
Massa Cawling kan saamænd takke Blækket
for mangen god Vandgang. Men nu kan
det være nok med den mørke Tale for i
Dag. I Morgen skal vi have dansk Stil.
Lad mig køre, om Du kan stave et eller
andet Ord.
N.
M - u —k - k —e—n.
C.
Det er rigtigt — det er efter min
egen Methode. Saa tager vi i Morgen om
Brasilien. Lad mig nu se, Du kan det,
ellers maa vi lade Brasilianerne gaa igjen.