227 / 420
2 2 3
<ü)
für unfer Kitmat tneljr praftifcß tft. §ier auf König* Keumarft
ift übrigen* nicht mehr ju fehen, unb ich nenne.nur Bröitnum*
Kafé, weil btc^t babei heute SBinter ein große* gelbtidjladjt
gehalten ift. @* war hoch nid)t hier, wie bei SBaterioo, bie
alte ©arbe, fonbern ein gang junger ©arbift, ber Sieutenanr
®on*, rocld)cr mit einem jungen ©panier ®on fKoberto h
§enriquc*, ber bie jRuhm ber Brintabonna
laut he mit
©inte jn befiecictt gejucht hatfe, ficf) hier gcfdjlägeit Ijut Siber
fein Blut, nur ein §ut rourbe babei oergo*)eit, unb ber ©panier
trägt wiebet feine Kafe fo hoch tote immer, ©ehen wir weiter.
SRefjrere großartige ©cbäuben.
©etøen wir un* auf einem
©purwagen unb roßen wir gum
2Bcfter*BouleWarb. ipicr foßcn
©ie feßen, lieber ©erntaite, unfer
neue* prachtooße* 9iatl)l)au*. ÜBie
fdjön ift nicht bie 9lrdjitcftur,
Wie ftrebt ba* mäc£)txd^e ©hurm
gegen bem Rummel hinauf, wie
. . . ad) ich oergaf*, lieber ©er-
mane, ©ie fønnen aße* biefe*
noch nicht fehen, ba* fRathhau*
ift ja noch nicht fertig. Slber
tröfteu ©ie ficf); wir wollen in* neue ©1 pptotljef gehen, bodj
nicht heute, ift eben aud) nicht fertig, unb bie SRolerei«
gattereigcbäube iaun id) ©ud) leiber auch nicht geigen,
weil e* nicht fertig ift, aber wen ©ie uädjfte* ^ h r tuieber-
fommen, foflen Wir in* neuem 2uftfaftcl, ba* große @ø nbe r*
marf*ti)urin, un* Xjtnaufeleöatorifiren. ®a* tüirb fchøtt
werben! SBorauf bicie* ©hnrm gegrünbet wirb? Sich wi*fen
©ie ba* nicht? Sluf Slftien unb mögliche ©toibenben natürlich,
unb wünfcljen ©ie, lieber ©ermane, barau mitjugrünben, bann
gehen ©ie nur breift §u fRubin & Bing ¿wifcfjeit 12 unb
2 hinein unb jaf)len ein günfhunberfronenjettet.
&
früher ©ie
ba* machen, je früher fönnen wir un* beim großartigen ©hurm
erfreuen. Slber bort fteljt ja eine fertige* §au* mit tiielen
genftern, ©ipfeln unb SBetterhahnen1 Sa ba* ift ba* §eInter*
hau*, ba* ift fertig, aber — gehen Wir lieber weiter!
Harmoni.
Efter de østerrigske Jernbaneembedsmænds
Koncert i Tivoli blev der for herværende Fagmænd givet en
lille Privatkoncert. En Adagio for Signalpiber og Dampfløjter
var af betagende Virkning, og en Vise af »Klokkerne« fik en
ligefrem virtuosmæssig Udførelse. Bagefter morede det muntre
Selskab sig med alskens Sport paa Etablissementet, saasom at
gaa paa slap Togline paa Plænen, uden at det senere var
Nogen muligt, at angive Loko-motiverne til. denne Handling.
Tilsidst blev man -dog bremset af Tivolis Nattevagt, der gav
Signaktil Afgang.' Det er en Selvfølge, at hele det glade Selskab
endte paa, Stationen.
En liden Tue —?
t f
U t,
$
'
R y s s e n sten ved Kalvebod-
Strandens blanke Vove
Dette glade Liv forlod
For i Fred at sove.
Med sædvanlig Sneglefart
Blev den bragt af Vejen,
Da den nye Boulevard
Langed ud paa Kajen.
Kun en Bastion man ser
Som et traurigt Minde
Om det »Anlæg«, Stadens Feer
Havde her i Sinde,
Hvor en dejlig Udsigtshøj
Etableres kunde.
— A v! den smukke Plan man strøg!
Vist af gode — Grunde.
Nu skal som hin salig »Plan«
Bastionen falde.
Ingen bør dog grine a’en :
Den Vej skal vi alle!
Ogsaa den er skabt af Jord,
Hvorfor Magistraten
Nys et lille Trøstens Ord
Med paa Vejen ga’ den.
P h i 1i p s e n i Sørgeskrud
Nemlig tog til Ofde,
At man burde Fæstningsudvalget ogsaa jorde.
Strax Borgmester H an sen gav
Den Ide sin Stemme,
Saasom Kirkegaard og Grav
Under ham har hjemme.
Djærvt mod ham dog Borup stred,
Saa de to Borgmestre
Magistratens Enighed
Skikked ud paa »Vestre«.
Heraf den Moral blev klar:
Mellem Byens Kadier
Samarbejdet ogsaa har
Kirkegaardske Stadier.
Abonnement
paa „ZF’u .lc “ tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagtsgade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2- Kr. Kvartalet
¿y
Enkelte’ Nr. 18 Øre.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.