231 / 420
E z i
T T
":I s e
om, hvorledes Cawling interviewede Bismarck.
P uk s Kunst-Industri-Musæum
Denne Institution er ogsaa bleven aabnet. Det er belig
gende saa bekvemt, at alle
Pules
Abonnenter godt kan gaa i
Tivoli om Aftenen.
Det paatænkes iøvrigt at drive de to
Etablissementer sammen, saa at de Tivoliglæder, der nærmest
bører hjemme i Kunstindustrimusæet, fremtidig bliver anbragte
i Tivoli og omvendt. Kunstindustrimusæets-gamle Vejrglas i
Eorm af et -Glasbæger hører saaledes ubetinget hjemme i
Tivoli, hvor et Glasbæger ofte er den eneste Trøst i Tilfælde
af, at Yejrglasset lover ugunstigt "Vejr, og ligeledes vil Biskop
B a lle s Punchebolle paa en smuk Sommeraften sikkert kunne
samle et stoit Publikum af glade Tivoligæster. Omvendt er
B o d e g a s Tønder, AVi v e ls kolde Bord og Abonninernes faste
Stok historisk berømte Industrigjenstande, der ikke bør savnes
i Kunstindustrimusæet.
Af mere fremragende Udstillingsgjenstande kan iøvrigt
nævnes følgende:
Kvindeligt Haandarbejde.
F r e d e r ik B a jer: En broderet Nathue og et Par
Tøfler. Fru N i mb: Franske Nathuer og et Par Trøfler.
Fru Joh ann e S c hj ørr i ng : Prøver af Boghaandværk.
Fru Edvard B r a n d e s: Artikler til Hudens og Haarets
Pleje.
Kvindelig Valgretsforening:
En Tæv.
Andre Industrigjenstande.
Je. K. L a u r id s e n og S in d in g-Chr is ten sen : En
Flugtstol.
‘A g r a r fo r e n in g e n : Et Fedtefad.
Borgmester C h em n itz: En Trøster.
Aktieselskabet »
PolitHcen
«: En Svikmølle (noget forslidt).
O c ta v iu s H an sen: Et Mundlæder (ligesaa).
'Frederikshavns Afholdsforening:
Tømmermandsarbejde,
frembragt ved Samvirken med Göteborgs »
Nykterhetsvänner
«.
»Dannebrog*
s Redaktion: En Maskine til Massetilvirkning
af Sommerromaner.
C aw lin g : Bismarcksklumper.
Det moderate Venstre:
Taburetter.
Kjøbenhavns Borgerrepræsentation:
En Sovesofa.
Mellem andre gamle Bisser
B ism a rck af og til jo tridser
I sit eget F r ie d r ic h s r u h s
Have, med sin Gjerning færdig,
Som en anden velærværdig
Fred’riksbergsk
Emeritus.
Længe sine Folder slaaet
Har han, hvad der godt er gaaet,
Saa det gamle Liv til sidst
Aned Fred og ingen Fare,
Og tog ej en Gang sig Vare
For en graadig Journalist.
Længe har sig C a w lin g fundet
Til den gamle Fyrste bundet
Ved en stille Sympatki.
Begge skriver i Aviser,
Begge deres Samtid priser
Jo for fin Diplomati.
Thi det siges kan med Føje:
Ingen af dem det saa nøje
Med et kronet Hoved ta’er.
Begge disse Koryfæers
Gjerning paa hver Evropæers
Politik indvirket har.
Bismarck. var dog morgengnaven,
Der blev ikke Bal i Haven,
Den Gang Cawling kom derned.
Bismarck ikke paa den Ære
Skjønned, bad blot om at* være
Paa sit Friedrichsruh i Fred.
Det var for ham selv uheldigt,
Det ham havde støttet vældigt
At faa Cawling til sin Ven.
Sikk’et Liv det kunde give,
Om blot Cawling vilde skrive
1 »Hamburger-Nackriohten*.
QZede, hvor Retten blev udvist a f Magt,
Udviste Rejsekejseren Takt:
C h e m n itx han indbød til en, om man vil,
Frivillig Rejse ad Hekkenfeldt til.
Nemesis rammer selv en Borgmester,
Naar han har udvist danske Ojæster.
Derfor blev hans Endeligt trist:
Nu har han udvist sig selv tilsidst.
Og, kom han til Integade,
Tænk, hvor de da der blev glade
Ved et sligt Liggendefæ.
Nu, da hån er pensioneret,
Kunde han ha’ sukcederet
En
Defensor patriæ.