235 / 420
Mads. Jæ ska siø Dig, Kresten: jæ har slået mig paa
Afholdsbevæjelsen.
K risten. Du har Fa’en heller.
Mads. Gu har jæ saa. Åa jæ har osse væt te Afholds-
Sjeneralforsamling aa drøftet, hva der ku gjøres for aa for
hindre Sperritusken i aa faa Indgang.
K risten. Man ka vel la vær aa drekke ham.
Mads. Ded ka man natyrlivis. Men hva blier saa Føllen?
Brændevinsbrændere aa Værshusholdere ryer jo saa a Pinden,
saa di tesist blier nødt te aa drekke deres ejen Sperritusk for
aa hulde Livet i sig.
K risten . Ded ka der være noved i.
Mads. Ja, Du ka nu tro mig, om Du vil, Kresten, men
der kommer aldrig noved godt yd a, a den ene Samfunds
klase ve nedsitte den anens Betydning. Ilves nu for Ægsembel
vi Jordmormænd mæ hele vores Magt aa sodsiale Anseelse
vilde føre konomisk Krig mæ Brændevinsbrændere aa Værs-
husholdere, saa var1 ed jo itte hedder, end som hves a jæ ve
sie faa Ægsembel, a Kjøbstad-Aguarerne ville føre kronofnisk
Krig mod Land-Aguarerne.
K risten. Ded ka der osse være noved i.
Mads. Ja, Sperritusken maa sgu drekkes, om saa vi
Jordmormænd itte ska bestelle anet, fra Maaren aa te Avten
faa Landets Obkomsts aa konomiske Velfærds Skyld.
K risten . Ja men saa blier jo Afholdsbevæjelsen itte te
anet end som te ded bare Vand.
Mads. Ded maa Du itte sie, Kresten. Ja, ded ve sie
— etter min Mening har nu Afholdssaven itte været greven
an paa den rette Maade. Aa hves a jæ hade faaet Ordet paa
Sjeneralfaasamlingen, saa vilde jæ osse ha profaneret dom aa
gaa frem paa en lidt anen Maade.
K risten . Hva faa en Maade sku ded være?
Mads. Jou, føst aa fremmest sku Ungdommen hærdes
te aa ku taale Sperrituskens fordærrelie Indflydelse. Naarensti
a di fek noved aarenlit aa drekke i Tide, saa gik de da itte der
som noven Dingleræer aa klattede, bare di faar et Par Pæle
i Livet.
K risten . Ded ka der være noved i.
Mads. Ja, jæ som Jordmormand faastaar mig jo nok i
Embeds Medfør en Kjende paa, hvodden Ungdommer ska taes.
Aa saa faa ded anet sku Hjemmene redformeres.
K r iste n . Du har kaske allerede begyndt aa reclfundere
Dit Hjem ?
Mads. Ja, ded æ vis Værk. Min Koune nyder aldri
en ’Draave mere.
K r iste n . Ded va Såten. Hvodden bærer Du Dig ad
mæ aa faa hinde te ded?
Mads. Ja, jæ blier jo saa nødt te aa drikke ded hele
sæl, saa saare vi faar noved i Huset. Men ded gjør heller itte
noved. Naarenstid a ded gjælder Saven, saa maa di personlie
Hensyn vige.
■,
K r isten . Ded ka der være noved i.
Velan-
eller
Selvskreven?
Ved den sidste Sports-Souper
i Malmø '— det var i Onsdags — udbragte i Følge National-
Tid. den alt oversejlende Konsul B roberg en Skaal »for Ud
rydd elsen af den n ation a le Idiotism e«. Han er jo ikke
selv til at udrydde, men hvordan vil han s aa klare Pynten ?
Den, der 1er sidst
Haandværkssvend, forsoren Bølle,
Vand paa Borgermestrens Mølle.
Dog han giver sukkersød
Et Par Øre, en Bid Brød.
Hvorpaa med et Brev han sender
Ham til en af sine Venner.
Borgermester, Argusøjne;
Alle Folk, som er forfløjne,
Holder strixt han Øje med,
Vaager over Byens Fred,
Bussemand for brave Knægte,
Som der kommer for at fægte
t f
Haandværkssvendeddog for snedig,
Spør’ en Borger-. »Sig mig, ved De,
Hvem det Brev er til omtrent?«
»IhI det er til vor Betjent!«
Se God Morgen, gamle Basse —
Vupti! Brevet i en Kasse.
Nu et Postbud bringer Brevet,
Hvori den Instrux staar skrevet:
»Overbring’ren er en Lux,
Han maa i Kachotten flux!«
Strax Betjenten grumme essig:
»Vil han strax i Hullet med sig!«
Ynkelig imod han stritter,
Faar dog snart bag Fængslets Gitter
Af Retfærdigheden Klaps.
Haandværkssvendøn ved en Snaps,
Indkøbt for Bormost’rens Penge,
Ønsked’ denne: »Leve længe!«
Abonnement
paa „Jp-m lc“ tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet
.Enkelte Nr. 18 Øre.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.