242 / 420
2 3 8
o f å i m & r e v tf /* 9 u 4
fra
V7Tr
h
<&J3roder Puk!
Du, som kjender
Og med hver en A lf er Venner,
Bed dem med de travle Hænder
Gjøre Skoven rigtig smuk,
Perlestrø med sølvblanlc Dug
Bøgens Blad og Markens Straa,
At, naar ned fra Himlens Blaa
Morgensolen Guldblink sender,
Klædt til Fest hver Busk kan staa!
Da, naar første Dagning gryer,
Naar de lette Sommerskyer,
Rosenrøde,
Over Sverigs Kyster gløde
,
Medens Nattens Mørke flyer,
Stævn hver venlig A lf til Møde
Ved det lille, hvide Slot,
Som vi Alle kjender godt;
Der skal .Skovens Alfeklynge
Ogsaa d e r e s Festsang synge,
Deres sagte Nynnen blot
I det store Festkor slynge:
—
»Hil Dig P r in s a f D a n m a rk s L
Signet være Du F y r s t i n d e ,
Som. derinde
Mellem Bøgeskov og Strand
Lærte H j e mm e t s Lykke finde!
Signet være dette Hjem,
Bygt paa Ærens Klippetinde,
Smykt med hvad a f Mand og Kvinde
Sammen lam kan el s ke s frem:
Hjemmets Hygge
,
Hjemmets Fred
,
Dm, der er saa svær at vinde,
Men sotn naaes ved Kjærlighed!
Det har Lundetis Alfer smaa
Længe taget Vare paa;
Æ
J .
r i
6
¿'«i
d.
C
Der har væ ret
megen Snakken frem og tilbage om, hvorvidt
man burde betale de 10 Øre for at benytte Telefonen. Det
kan siges, at den Tiøre er der en Del, der ikke taler for at
give; man kan lige saa godt sige, at den Tiøre er der en Del,
der ikke giver for at tale.
J't
a
'S
^
S-
—v ----- -
^
Glade fandt vi længst dens Spor, rf? *
Saa dens Straaleskær, det milde,
Her
,
hvor Danmarks Fremtid grdepj
Som et herligt Blomsterflor,
Lyse stærkt og fast og stille.
—
Her
,
hvor Nattergalens Trille
Hilste Jer hver lysgrøn Vaar
I de mange, svundne Aar,
Atter B r u d e n blandt os staar,
Atter bær’ hun Krans i Haar,
Og, som Skovens Blomster vilde
Flokkes om den klare Kilde,
Mylrer, hvor i Dag hun gaar,
^
Tusind Minder,
Sølvskær Brudekransen faar,
Naar i deres Glans den skinner.
—
Se, nu rinder
Dagens Højtidssol a f Vove,
A f det bølgeblanke Sund,
Lyser over Danmarks Skove
Paa C h a r l o t t es fagre L u n d !
Paa det Sted, som danske Kvinder
Til at prise og at love
[ -
Fik saa rig og skjøn en Grund.
Det er Tid, at vi maa fly,
Thi den lette Alfeskare
Taaler iklæ Larm og Gny,
Festens klingende Fanfare;
Men fra Lundens Bøgely
Skal i Sommernætter klare
Atter vi os vove frem,
Vogte, værne og bevare
Skatten, som vi fik i Gjern,
Slottet, som er Eders Hjem.
Gid da Lykkens Sol maa fyK
y v
Eders Liv og Eders Lands
[ d ^ y / /
Med sin rige Sommerglans
Og den fagre Sølverkrans,
.
Hvormed vi i Dag Jer hylde
,
Sent en Gang i Høst forgylde!
.
^
„
f)
Hvem kan finde det store Slag?
»Berlingske Tidende«
for 21 ds. skriver: -Efter Forlydende har der staaet et stort
Slag mellem Kongens Tropper og Oprørerne paa Korea. Efter
at have affyret nogle faa Skud kastede Kongens Tropper Gevæ
rerne eller løb over til Oprørerne.!
Holm og Hørdum
forlangte forleden Frikort til Jernbanen
for at bese Stationerne i Vamdrup og Gedser.
Det kan man kalde at finde paa en Udvej for at komme
billig til Socialistmøde i Berlin.
Endelig
bliver det til noget med Torvesagen. Nu faar vi
en Gartner bør s. Vi har længe trængt til saadan et Samlings
sted for Bvens Rødder.
Der kan man se,
hvor man kan tage fejl. Vi troede, at
de satte Penge til paa Tingvallaselskabets Skibe, og saa viser
det sig, at de lægger dem op hele Sommeren.