243 / 420
i39
Da
Yi
refererede Sølvbryllup.
— Skriv nu et et ordentligt Referat,
sagde
Puk
, idet han gav os sin Velsignelse
med paa Vejen.
Det lovede vi, og saa gik vi, for vi
var to, og nogle Pukkers Karle var vi.
Siden Verdøns Skabelse har der ikke
været saa mange Mennesker paa Benene.
Folk gik helt oven ud af Gaderne.
— Pas endelig paa, hvis du ser noget
kongeligt, formanede jeg min Gefrejter.
— Naada, sagde han, jeg har allerede
en rød Frakke.
— Men det er et Postbud.
— Ja, hvad saa? Det er mig nok at
notere Kuløren. Man lærer visse Fif, naar
man hver Dag læser. Cawling.
— Der gaar en Trekanter. Kjender
du ham?
— Han der. Det er jo E stru p I
— Gu er det ej! Det er B arner!
— Kommer ud paa ét. Han skal jo
ogsaa være Minister.
Paa dette Tidspunkt forsvandt min Led
sager gjennem en Kjælderhals. Jeg har
ikke set ham siden. Selv gjorde jeg min
Pligt, skjønt jeg tørstede værre end syv
Kameler, der ikke har været paa Oasen
i tre Maaneder.
Oppe paa Skorstenen sad R i t z a u og
skrev og telegraferede, saa det gnistrede
omkring ham.
— Jeg kan hilse Dem fra H en rich sen ,
bemærkede jeg. Og i det samme faldt
Ritzau ned i Skorstenen. Hvor dog det
levende Ords Magt er vidunderlig, tænkte
jeg og gik videre.
Sammenbundne med et dannebroget
Reb hang Siameserne Robert og Oscar i
en af Kongens Nytorvs elektriske Lygte
pæle og drejede rundt paa en stor Skrive-
kugle; foruden et Referat paa 22 Spalter
skulde de have det 73. Kapitel af Sommer
romanen færdig.
Saa var store Henrik og lille Ove
klogere. De sad bag de nedrullede Gar
diner paa Hjørnet af Integade og hjalp
hinanden med at digte et Referat.
Efter at have gjort disse og andre
nyttige Iagttagelser komjeg akkurat tidsnok
til at se den sidste Kammerherrenøgle
forsvinde paa Amalienborg.
Da jeg kom hjem til
Puk
med det
Resultat, gav han mig en af sine Vinger.
S ø r t o r ø l o p s l i ø z n u e
S ø ren P ip p erop .
>
.rC1- •?'
ih
m é
<U
0 Muse, du som aldri hummer
Dej fra mej, vis, a du æ min,
Imens je gier et Ægstranommer
Paa min Begejstrings Fivelin,
Saa je fra Røggen a Pegasen
Gaar ente hen aa dumper ner,
Men højt te Værs Sølbrøllopsstasen
1 Fugleperspægtiv je ser!
Dyft inge i mit Brøst ha stesse
Je baade for vor ejen Krumprens aa for hanses Krumprensesse
Hat baade Hus- aa Hjerterum.
En Skaal for dem je tit har diukken
Aa for di kongelie Børn
Saalænge, endtil je ha trukken
Hjem med en underdanist Bjørn.
I Da æ alt, va der ka kravle
I Noren, flenkt paa Benene,
Sæl midt paa Amaertorvses Navle
De nye Sprengvand færi ble;
Te Sølbrøloppet naaede lie
Got Storkene, tros al Besvær,
Saa de va saamænd Synd aa sie,
A Storken kom for tili der.
Byen æ been dekoreret,
Aa der ska osse være noen
Folk, som de samme æ passeret,
Men de æ inte a Hrr. Kohn.
Dov faar man paa Dekorasjoner
Omme hos Hørup ente Kig,
Skønt han har liegodt to Kohner
Indenfor i sin Glasbotek.
Te Slut ve je min Helsen brenge
De høje Par natyrlivis
Aa glad et bredfyldt Bajer svenge
Te Fredreks aa Laavisés Pris.
For deres Skyl illuminerer
Je mine ejne Vinnevær,
Mens for min ejen je spangderer
Et bengalsk Blus paa Lampen her.
De to Statuer
af Ansgar og G rundtvig, der er bestilte
hos Professorerne Stein og B issen for at opstilles udenfor
Marmorkirken, nærmer sig nu deres Fuldendelse. Kjendere
roser de to Kunstværker meget; særlig siges det om Statuen af
Grundtvig, at den ligner Bissen paa en Prik.
Abonnement
paa „ZEP-u-lc“ tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagtsgade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet
Enkelte Nr. 18 Øre.
Mapper til Bladet å 2 Kr.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.