Previous Page  246 / 420 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 246 / 420 Next Page
Page Background

International Idiotisme.

Der slaar paa Sværdet her i dette Land,

Som Goliath i sin Tid blandt Filisterne!

Ted Hjælp af Ufreds- og Revanchegnisterne

De pønser paa en større Yerdensbrand,

Som ingen Magt paa denne Jord kan standse

Undtagen B is mark s Trippelalliance.

Saadan faldt nylig Za n g e n b e r g i Spidsen

For en forvoven, sammenløben Hob

Ind i Germanien, ladt fra Fod til Issen

Med en ustyrlig Kraft, lig en Cyklop,

Hvorfor hver »

sittlich

« preussisk Filanthrop

Dybt i sit Indre følte sig »

xerrissen

«,

Sær, da bemeldte Invasion blev ansat

I Feu lig et Par Milliarders Brandskat.

Tel drev Borgmester Ch emn i t s med et Mod,

Der selv i Tyskland leder om sin Mage,

De frække Fredsforstyrrere tilbage;

Men snart ham Sejrens Genius forlod,

Og fra sin Post han saaret maatte drage,

Mens Tysklands Højhed traadtes under Fod:

Nu var det aabenbart, at Syd for Ri be

Tar Dobbelt-Ørnen kommen slemt i Knibe.

Men Landet, hvor Ap o r t a og G i a n e l l i

Har faaet deres gode Navne fra,

Betragted’ Sagen som en

Casm belli

Og tænkte: »Nu skal Dahsken ha’e Dada!«

Dog, da dets Legioner slaar ihjel i

En større Maalestok i Afrika,

Saa gjorde det paa Tandet Forbundsfællen

En Bjørnetjeneste, og den var sjælden.

Thi Romerne, beskvtted’ af den Fiaade,

De bygged’ paa Kredit, nu gjorde kort

Proces med Sportsmand B r o b e r g og formaaede

Ham til at kaste Konsul-Skiltet bort.

Om denne Garibaldistreg vil baade

Den stakkels internationale Sport,

Des værre kan Bekræftelse behøve;

Men — Trippelalliancen stod sin Prøve.

Evropa i Ju li 1864 .

Varmen og Koleraen i Rusland havde allerede nogen Tid

oparbejdet en lummer Stemning i det Hele og særlig i Nordens

Athen, hvor den sædvanlige Sommersvækkelse, fremkaldt dels

ved Nydelsen af den jubilerende Jord b æ r -A n d e r sen s

Produkter, dels ved

»Dannebrog

«s Sølvbryllupsføljeton, truede

med at forrykke det statistiske Grundlag for Omordningen af

Forholdet mellem Land og By paa en bredere Basis, da

Agurketiden begynder at nærme sig. Allerede havde hans

Hellighed P aven s danske Biskop Johannes-Evangelium,

»Natio­

naltidende«,

begyndt at granske »Manden med Jernmaskems

lidt antikverede Historie,' og det Øjeblik syntes at være nær,

da hans Højvelbaarenhed S ø slan g en agtede at gjøre sin Entrée

og opføre en lille Søslangedans paa Pressens tomme Arena-

theater.

Da kom Storken paa Højbroplads. Der kom endogsaa

tre Storke, og liflig lød Sommersangen:

»Storken sidder paa Højbroplads,

Hvor Plankeværk før mon stænge.

Nu springer Vandet frisch vom Fass,

Nu kom det favre Springvand, vi vented saa længe",

og næsten- samtidig hermed ankom Storken ogsaa til Hertuginden

af Y ork, hvilken glædelige Familiebegivenhed dog forhaabentlig

ikke vil hindre hendes høje Gemal i at komme til Stede ved

den højtidelige Aabning af Yorks P a s s a g e , en Begivenhed,

der sikkert vilde hidkalde hele Evropas Opmærksomhed, hvis

ikke denne ulykkeligvis for Tiden var »anderswo engagiert« og

især taget fangen af de b erlin sk e Hofskandaler.

Disse, om hvilket det nu hedder, at de skulle neddysses,

hvad det end skal kotze, har paa den anden Side for saa vidt

været os gunstige/ som de har vist, at selve det store tyske

Kejserrige langtfra i sædelig-moralsk Henseende ejer de rensende

Elementer, som det lille Danmark kan rose sig af at være i

Besiddelse af. Det synes saaledes at være klart, at Direktør

R itz au og hans Bureau vilde kunne faa overmaade meget

at bestille paa de berlinske Hofballer, og det maa i Sandhed

anses for en stor Lykke, at vort lille Land, i Stedet for at

være voldgivet et korrumperet Adelsaristokratis Luner, ganske

sagte er gledet ind under det Ritzauske Regimes faderlige

»Ti

alene vide

«-Te1egrambureaukrati. der baade ved sin inden-

og udenrigske — vi minde om Bureauets flotte Journalist-

ambassade til A n tw erp e n — Styrelse af det offentlige Liv i

Danmark langt har overstraalet Enevældens mest lysende

Periode og vakt Misundelse sely hos gamle B ism a r c k i