International Idiotisme.
Der slaar paa Sværdet her i dette Land,
Som Goliath i sin Tid blandt Filisterne!
Ted Hjælp af Ufreds- og Revanchegnisterne
De pønser paa en større Yerdensbrand,
Som ingen Magt paa denne Jord kan standse
Undtagen B is mark s Trippelalliance.
Saadan faldt nylig Za n g e n b e r g i Spidsen
For en forvoven, sammenløben Hob
Ind i Germanien, ladt fra Fod til Issen
Med en ustyrlig Kraft, lig en Cyklop,
Hvorfor hver »
sittlich
« preussisk Filanthrop
Dybt i sit Indre følte sig »
xerrissen
«,
Sær, da bemeldte Invasion blev ansat
I Feu lig et Par Milliarders Brandskat.
Tel drev Borgmester Ch emn i t s med et Mod,
Der selv i Tyskland leder om sin Mage,
De frække Fredsforstyrrere tilbage;
Men snart ham Sejrens Genius forlod,
Og fra sin Post han saaret maatte drage,
Mens Tysklands Højhed traadtes under Fod:
Nu var det aabenbart, at Syd for Ri be
Tar Dobbelt-Ørnen kommen slemt i Knibe.
Men Landet, hvor Ap o r t a og G i a n e l l i
Har faaet deres gode Navne fra,
Betragted’ Sagen som en
Casm belli
Og tænkte: »Nu skal Dahsken ha’e Dada!«
Dog, da dets Legioner slaar ihjel i
En større Maalestok i Afrika,
Saa gjorde det paa Tandet Forbundsfællen
En Bjørnetjeneste, og den var sjælden.
Thi Romerne, beskvtted’ af den Fiaade,
De bygged’ paa Kredit, nu gjorde kort
Proces med Sportsmand B r o b e r g og formaaede
Ham til at kaste Konsul-Skiltet bort.
Om denne Garibaldistreg vil baade
Den stakkels internationale Sport,
Des værre kan Bekræftelse behøve;
Men — Trippelalliancen stod sin Prøve.
Evropa i Ju li 1864 .
Varmen og Koleraen i Rusland havde allerede nogen Tid
oparbejdet en lummer Stemning i det Hele og særlig i Nordens
Athen, hvor den sædvanlige Sommersvækkelse, fremkaldt dels
ved Nydelsen af den jubilerende Jord b æ r -A n d e r sen s
Produkter, dels ved
»Dannebrog
«s Sølvbryllupsføljeton, truede
med at forrykke det statistiske Grundlag for Omordningen af
Forholdet mellem Land og By paa en bredere Basis, da
Agurketiden begynder at nærme sig. Allerede havde hans
Hellighed P aven s danske Biskop Johannes-Evangelium,
»Natio
naltidende«,
begyndt at granske »Manden med Jernmaskems
lidt antikverede Historie,' og det Øjeblik syntes at være nær,
da hans Højvelbaarenhed S ø slan g en agtede at gjøre sin Entrée
og opføre en lille Søslangedans paa Pressens tomme Arena-
theater.
Da kom Storken paa Højbroplads. Der kom endogsaa
tre Storke, og liflig lød Sommersangen:
»Storken sidder paa Højbroplads,
Hvor Plankeværk før mon stænge.
Nu springer Vandet frisch vom Fass,
Nu kom det favre Springvand, vi vented saa længe",
og næsten- samtidig hermed ankom Storken ogsaa til Hertuginden
af Y ork, hvilken glædelige Familiebegivenhed dog forhaabentlig
ikke vil hindre hendes høje Gemal i at komme til Stede ved
den højtidelige Aabning af Yorks P a s s a g e , en Begivenhed,
der sikkert vilde hidkalde hele Evropas Opmærksomhed, hvis
ikke denne ulykkeligvis for Tiden var »anderswo engagiert« og
især taget fangen af de b erlin sk e Hofskandaler.
Disse, om hvilket det nu hedder, at de skulle neddysses,
hvad det end skal kotze, har paa den anden Side for saa vidt
været os gunstige/ som de har vist, at selve det store tyske
Kejserrige langtfra i sædelig-moralsk Henseende ejer de rensende
Elementer, som det lille Danmark kan rose sig af at være i
Besiddelse af. Det synes saaledes at være klart, at Direktør
R itz au og hans Bureau vilde kunne faa overmaade meget
at bestille paa de berlinske Hofballer, og det maa i Sandhed
anses for en stor Lykke, at vort lille Land, i Stedet for at
være voldgivet et korrumperet Adelsaristokratis Luner, ganske
sagte er gledet ind under det Ritzauske Regimes faderlige
»Ti
alene vide
«-Te1egrambureaukrati. der baade ved sin inden-
og udenrigske — vi minde om Bureauets flotte Journalist-
ambassade til A n tw erp e n — Styrelse af det offentlige Liv i
Danmark langt har overstraalet Enevældens mest lysende
Periode og vakt Misundelse sely hos gamle B ism a r c k i