250 / 420
2 46
*
Du store Nord iske
^ P .
Fra K oreas Kyst til Nevaen
Og fra Thems til ToMo
Kan en Diplomat sit Thevand
Inte nyde mer i Ro,
Eftersom ved K inas Kyst
Slaas man, saa det er en Lyst.
Krigsgalskaben nemlig ejer
Her en herlig »fredlyst« Plet,
Hvor man hverken kjender Bajer
Eiler Bjørn so ns Voldgiftsret;
Ingen U ffe B irk ed al
Har Korea gjort neutral.
Og, da her man gjorde Knuder,
Sendte J ap an esern e
Ud paa Tog en Hoben Skuder,
Som var inte ladt med The.
Solens Søn dog holdt sig kjækt
Som en tapper Thevandknægt.
For han sagde højst beleven
Til den nix forknytte Gjæst:
»Maa jeg byde dig paa The, Yen!«
Saadan lød hans Manifest.
Av, til denne The med Vrøvl
Vanked der gevaldig Høvl.
lig e midt i Theblomst-Haven
Plantedes en »Taalepahn«,
Og her vanker Dunk paa Maven
Ved det »stille« Ocean,
Hvor man ellers godt kan li’e
The med ingen Fløde i.
England vil nok Fløden skumme,
R u ssern e vil ligesaa,
Paa en stor kinesisk Tromme
Pressen har begyndt at slaa
Og ved S ein en som ved Spree
Sagt: Nu skal De strax faa The.
Mulig kan vi dog faa endt den
Fæle Tvist, hvis Axelstad
Gik til Overpræsidenten
For at faa dem skilte ad;
Det har hjulpet før, hvor to
Inte kunde spænds i Ro.
Robinson Krusoe
skal dramatiseres til K a sin o og vil frem
byde noget
noch nie
i Retning af Udstyr. Bl. a. vil hele
Tilskuerpladsen blive taget i Brag for tilstrækkelig anskueligt
at antyde den ubeboede 0. R ich a rd S c h r ø d e r vil selv
spille Fredag, derimod vil han af Hensyn til Kasinomaskeraderne
ikke spille Torsdag.
V e d IK Z a f f e n .
Fru Juliane Fetersen:
God Dag, søde Fru Schrøder, ja
De har det sandelig godt, De aner ikke, hvilke Sorger og
Skuffelser man har. naar man færdes mellem Kræmdølakræ-
men og Samfundets øpperten, som nu til Sølvbylluppet, hvor
De veed, at jeg skulde i Debutåtion med en Sofapude fra
Eleverne i Fra Kildriks højere Pigeskole, hvor lille Dora gaar,
og foruden mig var der Petrine og Fru Kildrik med mig som
Ordfører, og saa ruller vi jo af til Amalienborg i en af Vogn
mand Bohns Karether med Puden, som oven i Kjøbet var fra
Fætt-Wessel, og som havde kostet mig alene for min Part
over tyve Kroner foruden lille Doras Gris, som der ganske
vist ikke var noget i, da det søde Barn havde soldet Pengene
op hos Otto allerede flere Dage i Forvejen for .at lægge sine lo-
jale Følelser for Dagen, og jeg havde allerede udset en Plads
til den, nemlig Puden, ikke Grisen, i Kronprinsessens Arbejds
værelse, som jo var i »Dannebrog«s Festnummer — naa,
noget befippet var jeg naturligvis for det er jo ikke saadan,
naar man skal holde Festtale ved saadan en Lejlighed, hvor
saa at sige hele Landets Øjne er henvendt paa En, men jeg