Previous Page  251 / 420 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 251 / 420 Next Page
Page Background

havde da faaet nogle kjønne Ord sat sammen om, at her

havde de uskyldige Børns mødige Fingre syet de mange hun­

drede Sting paa denne Pude, og at jeg vilde haabe, at hver

Gang de kongelige Hoveder hvilede paa den, vilde deres konge­

lige Højhede]- føle disse Sting i Hjertet — og vi kommer jo i

god Tid, men maatte alligevel vente en Times Tid eller saa, fordi der

var saa mange andre Debutationer, der først skulde ind, men

saa kommer jo endelig Raden til os, men vil De nu bare høre

en Skandale, søde Fra Schrøder I Hofmarskalken eller hvem

det nu var, spørger os jo, hvem vi var, og vi siger, at vi er

Pigebørnene fra Fru Kildriks Skole. Naa, han ser paa en

Liste, han gik omkring med, og saa siger han, at der var

ingen Pigebørn, og naar vi ikke var anmeldt, saa kunde vi

ikke faa Lov til at gaa ind. Nu kan De da tænke Dem min

Sorg og Fortvivlelse og jeg forestillede jo ogsaa Manden, at

det var aldeles nødvendigt, at vi kom ind, og at jeg slet ikke

kunde tænke mig en glad Sølvbryllupsdag, hvis vi skulde blive

udenfor, men der hjalp ingen kjære Moder, og vi maatte hjem

igjen med Puden, som nu staar i vores Sofa og for Resten

tager sig meget net ud, men det er dog til at græde Blod

over, og jeg var lige ved at blive rasende paa Fru Kiidrik,

som ikke hører godt og derfor ikke havde forstaaet et Ord af

det hele men troede, at Overhofmarskalken var Kronprinsen

og at de Ord, jeg vexlede med ham, var den Lykønsknings-

tale, som jeg skulde holde, hvorfor hun stod og nejede hele

Tiden med et huldsaligt Smil samtidig med, at hun trak mig

i Kjolen bagfra og hviskede, saa Marskalken kunde høre det,

at jeg nok havde glemt at aflevere Puden — nej, det glemmer

jeg ikke saa snart igjen, men alligevel bar jeg dog ikke Nag

til de Kongelige, og præcis Klokken fem stillede jeg ved Told­

boden, hvor jeg jo havde faaet at vide, at de skulde forbi, og

stod og smeltede hele Tiden, men saa kan De tænke Dem

mine Følelser, da jeg opdager, at Kongens Vogn kjører direkte

ud ad Langelinie, jeg styrtede naturligvis derhen, men kommer

for sent, og "mens jeg staar paa Langelinie og stirrer efter

Kronprinsen, saa kjører han om ad Toldboden, hvor jeg lige

havde staaet, og da jeg saa faar det at vide og styrter hen

til Toldboden, saa kjører han imens — nøj, søde Fru Schrøder,

jeg kan virkelig ikke taale at tale om det, jeg var saa oprevet,

at jog ikke en Gang gik ud og saa paa Illumination, og jeg

har ikke forvundet det helt endnu. Farvel, søde Fru Schrøder,

og Tak for Kaffe.

Vidunderfontænen.

Efterat Foreningen til Hovedstadens

Forskjønnelse nu endelig har faaet Vidunderfontænen sat op,

livilket Publikum har været opsat paa i mange Aar, har den

ualmindelig energiske Forening allerede sat sig i Bevægelse for

at løse en endnu mere forskjønnende Opgave: nemlig at faa

den væk igjen.

Naar S i r i u s er oppe .

Mel.: Ja, vi ælsker dette larmet.

X

Medens H u n d e s tje r n e n lyser

Over Tivoli,

Er den ingen Folk, der fryser,

Naar de gaar deri.

Oven paa sin Dyne sover

Man for aaben Dør.

Bader man i Sundets Vover,

Kommer Sieur P a s te u r

Med sit Sprøjteværk her over,

Bare man afVandskræk gø er.

Mens i denne H u n d eh ed e

Man i Fest-Kø gik,

Saa’ man Folk hos »

Tante

« lede,

Om et Kors de fik.

H u n d eru p slaar svære Volter

Udenfor sit Fag,

H e n r ik Ib sen sit Glas Pjolter

Ta’er paa

»Grand«

hver Dag,

B jø rn s on kæmper nok ved Svolder

For sit rene Solskinsflag.

Hver forelsket H u n d e s te jle

Søger Kølighed,

Vil ved Plankeværk han bejle,

Bli’er en P la d sh u n d vred.

Mens paa Frederiksberg man svoder

Af den ny Revy,

Byraadsmænd om Afhold beder

Ved en lang Menu.

Og om Vandvognskusken leder

Stønnende vor kjære By.

Løv og Blade matte hviske

Døgnets Melodi,

H u n d erak k er, H u n d ep isk e

Klinger med deri.

Folk som før ej nær saa gjærne

Søger Tidsfordriv,

Heden svier dores Hjærne

Som en Ragekniv,

H u n d e n a tte n s H u n d estjæ r n e

Skaber os -et H u n d e,l i v.

Abonnement

paa „HPuils:“ tegnes paa

Bladets Kontor, Hovedvagts­

gade 1, i alle Boglader og

paa alle Postkontorer.

2 Kr. Kvartalet

Enkelte Nr. 18 Øre.

Mapper til Bladet å 2 Kr.

\s

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.