238 / 420
234
(J
D e n
2 8
. Jm l i .
bølgende Vimpler og vajende Flag
Smykker hvert Hus i de myldrende Gader,
Opad de gamle og nye Facader
Snor sig Guirlander fra Kjælder til Tag.
Nordens Athen
Ser sig i Dag paa den grønne Gren,
Skoven har laant den sin rige Prydelse
Og har den skjult bag et Løvtag næsten,
Selv »Politiken« forhøjer vor Nydelse,
Saasom den ærgrer sig grøn under Festen;
Kort, overalt
Svæver det festlige Grønne for Øjet,
Strædet er aldrig saa smalt,
Festdagen har med Gevalt
Gran-Kogleri fremkaldt,
Selv Magistratens Asfalt
Stiller i Sølvbryllupstøjet.
At vi har Festdag herhjemme, til Gavns man for
nemmer ;
Blandet med Blomsternes Duft
Bolger et Hav af Musik og af jublende Stemmer
Gjennem den zitrende Luft
Ingen Reporter vil her blive narret,
Thi han kan trøstig forskrive sig paa,
At han har truffet fra Store og Smaa
Hjærtelig Hyldest til Sølvbrudeparret.
Men, naar ved Solnedgang Aftenens Skygger har
blandet
Mildt sig i Festdagens Pragt,
Spredes af tusinde Glædesblus Lys over Landet,
Mørket fordrives med Magt.
Og mellem Faklernes Glød og hver Gnist, som ud
springer
Fra den elektriske Strøm,
Ogsaa den livsglade »Puk« som en Lysalf sig svinger
I en Skjærsommernats Drøm.
Som en Raket
Tumler han Pen og Palet
Og synger med i det Kor, som hos Stodder og Greve
Trindt om i Stad og paa Eng
Anslaar den selvsamme Streng
Og har det samme Refrain:
S ø l v b r u d e p a r r e t s ka l l e v e !
Om.
2 5
A a r .
Puk
havde sat sig stille hen
for at .være i Sølvbryllups-
Stemning og drømme sig 25 Aar
tilbage i Tiden. Men saa tog
han fejl og troede, at han selv
var gift og til sit eget Sølv-
j / y
bryllup — og saadan kom han
25 Aar frem i Tiden og var til
Guldbryllup, som altsaa kun
var et Sølvbryllup eller rettere
sagt slet ikke noget Bryllup.
Storke-Fontænen paa Amager
torv var færdig og overstraalede alle andre offentlige Mindes
mærker der i Nærheden. Der var Tale om, at Storken snart
igjen skulde komme til Forskønnelsesforeningen med en lille
nyfødt Ide. Man vidste bare ikke, hvad det skulde være.
\
Skulde manfaa S in d in g til at hugge Je. K. L auridsen
til »Store Nordiske«s Bygning, siden Je. K. ikke kunde hugge
sin Sinding med Christensen efter? Skulde man asfaltere
Integade, rejse en Statue af Georg B randes i overmenneskelig
Størrelse eller gjøre R ob ert til Kapelmester?
Puk
drev "ned ad Strøget: Han mødte F red e Boj sen
og K lau s B ern t sen, der lige havde været oppe hos deres
Skrædder for at prøve Uniformer.
Puk
spurgte, om de ikke
snart kunde se deres Snit til at faa dem i Brug, men de
erklærede sig tilfredse med, at Skrædderen havde set sit Snit.
Forøvrigt havde nu det inspirerede Blad »Bavlinge Avis« set
sig i Stand til at meddele fra paalidelig Kilde, at E s trup
vilde gaa til Efteraaret. Man maatte jo se Tiden an, mente
Boysen, endnu var der jo ikke gaaet mere end 25- Åar siden
Forliget. Men, hvis han ikke vilde gaa i Løbet af en halv
Snes Aar, havde de femogtyve lagt Raad op om at nedlægge
deres Mandater.
V£>