279 / 420
2 7 5
q
J
Alt det og mere til skrev lille Emil i Hedningernes Avis,
for han var jo ikke klogere. Men Bygmesteren og Præsterne
havde ogsaa en Avis, og den fik strax stukket en Kammer
herrenøgle i sin Bagdør, og derved blev der lukket op for en
en hel Syndflod af sørgelige Sandheder, som stakkels lille Emil
druknede i, for han havde aldrig lært at svømme, skjønt han
havde været udenlands i ti Aar.
Viel Geschrei und
— —., Agrarerne er optagne af det
Spørgsmaal, om de skal blive ved at lade R e e d t z Th o t t
sidde i Landsthinget eller ej. A n d e r s e n - R o s e n dal var
svært opsat paa at fure ham, men B ar ner var mere tilbøjelig
til at lade Naade gaa for Ret. Endelig var Direktør R i t z a u
absolut stemt for at lade ham sidde.
Pudsigt nok skal der en Gang have været en Mand, der
paa en ganske lignende Maade var i Tvivl om, hvorvidt han
ikke egentlig burde se at faa Rundetaarn ryddet af Vejen.
Han kom til det Resultat, at han vilde lade det staa.
Hr. Hannover
beklager sig over, at Trinene til Marmor
kirken er for lave. Hvis han nogensinde skulde forvilde sig
op til Ti e t g e n , vilde denne vist beklage det samme for sin
egen Trappes Vedkommende.
Nedbrydende Tendenser.
f
I F e r s l e w s nationale Blad
Af skjønne Aander, Rad ved Rad,
Hveranden Dag der foreslaas
Et Attentat mod Hallandsaas,
At sige, kun mod »Hesten« der,
Fordi den synker lidt i Knæer.
— Al Pietet de skyex som Pesten,
Gg derfor vil de slagte »Hesten«.
SK
O'
Ä3;
Men derimod de ikke skyer
At rakke ned det stakkels Dyr,
Der dog er nok saa national
Som C a r s t e n s paa sin Piedestal.
Om ogsaa Hestens krumme Kuæer
Os minder om en »Evropæer«,
Saa bør man være god mod Næsten,
Og derfor bør vi skaane »Hesten«.
At den er langtfra elegant,
Er baade sørgeligt og sandt,
Men ingen Dommer i sit Kald
Blot af det Ydre dømme skal.
Et daarligt Ydre har saamænd
Af Mindestøtter fler end den,
Og, naar man dog vil skaane Røsten,
Hvorfor saa være grum mod »Hesten« ?
De synes ikke at forstaa,
At »Hesten« har en Rytter paa,
Der af sin Samtid blev erkjendt
Som værdig til et Monument.
Og, har vor Nutid ogsaa Mod
Til Fortids Dom at blæse no’et,
Beiiygter vi, at Fremtidsblæsten
En Gang vil blodig hævne »Hesten«.
Sæt, om en Gang en Fremtid fik
Lært af lidt mer end Bladkritik,
At F r e d e r i k , kaldet »Folkekjær«,
Sin Statue var ikke værd,
Fordi bemeldte Frederik
Bevislig nødig kun begik
A.nledningen til Grundlovsfesten,
— Og saa behandler ham som »Hesten«!
Nej, vi tør sikkert stole paa,
At Ru n d e t a a r n faar Lov at staa,
Om ogsaa Taarnet uden Tvivl
Er ikke holdt i N y r o p s Stil,
Og, skjønt det nationale Krudt
Har Hesten næsten sønderskudt,.
Faar man sig trøste med, at »næsten«
Dog skyder ingen Mand af »Hesten«.
i]
%
VS
Qvi pro qvo?
Efterat den bekjendte Frk. V i l h e l m i n e
Mø l l e r opdagedes af være en V i l h e l m Mø l l e r , er man
begyndt at mumle om, at den paa sine ældre Dage noget prude
V i l h e l m Møl l er i Virkeligheden skal være en halvgammel Tante
Vi l h e l mi n e .