342 / 420
E t E f t e r a a r s s u k .
' ih
/ t v
> » K o
iaar Bladene drysser fra T ræerne
Ned paa den fugtige Jord,
Og som iblandt H yperboræerne
Man fryser og finder, at K læ ’erne
T rænger til dobbelt Foer,
E r Folkets K aam e paa Tæerne,
Dog ikke i Lader og Loer, *
Men indenfor Propylæerne,
H vo r R igsdagspeberet groer,
Og »Danskerne« med »Evropæerne*
H ar skiftet saa mange Ord
Om Forholdstals-Talgtrofæerne,
Ja, bragt hinanden paa Knæerne
I Sal og i Korridor.
Ja, Livet i Rigsdagssalene
Kan bruges til Surrogat
Fo r Skoven og Nattergalene
Og Marken og Engen og Dalene
Med al deres gronne Spinat.
Hvad er vel mere husvalende
E n d Lyden af ea desperat
Politikers brede veltalende
Udfald mod en Renegat,
Hvori ban viser sig pralende
Som renlivet Demokrat,
Selvfølgelig anbefalende
Den visnende eller forhalende
Taktik som yderst probat.
A 1b e r t i er ubestridelig
E t interessant Fænomen,
Fordi han docerer idelig,
A t han er til Gavns paalidelig,
Saa det kan røre en Sten.
J e n s B u s k ser en uoverskridelig
Kløft mellem ham og hans »Ben«,
Mens S t a d i l benæ vn er højtidelig
»Forliget« en kølig En,
E n Plet, der er uafgnidelig
Paa en Politik, der var »r en«;
Og saadan g aar den saa slidelig,
Til Dagsordnen ind slum rer blidelig,
Trods Vendingen er noget sen.
V e d .
J S Z
s u f l f e n .
>
^SV,
*>
i S
tf
"V T(
4
M Å r A ^ ( W Æ É
X i
/Vi
Y <
Fru Juliane Petersen:
God Dag, søde Fru Schrøder, ja,
De maa ikke blive vred, fordi jeg ikke har væ ret her saa længe,
men Sagen er den, at jeg har ligget paa Sjæselongen med
Migræne i Benene, og det var virkelig ikke nogen Spøg, skjønt
Frits Grønbæk var sparkastisk og paastod, at jeg led af kromisk
Ligtornekatar, og mente, det var bedst, at jeg blev indsprøjtet
med Heste-Ligtorne-Serump, men der er jo den Fordel ved saadan
noget, at .man bliver mere indadvendt og je tte r Sindet mod
det højere, som f. Ex. nu »
Soldatens I/yst
«. og »
Pariserbasaren
«.
som jeg ikke fik at se formedelst det sammes Skyld, men
hvad det var, jeg vilde sige, man kan jo dog ikke undvære
aandelig Føde, og desuden synes jeg ogsaa, at Folk i vores
Stilling har en vis moralsk Forpligtelse til at understøtte Lite
raturen, særlig såa længe de stakkels Forfattere ingen literæ r
Konnektion har med Udlandet, saa jeg har saamænd faaet
Petersen til at gaa ind i et Læseselskab, hvor vi faar alt det
nye, der udkommer, for 85 Øre om Maaneden, men Gud, jeg
havde rigtig nok ikke troet, at de unge Mennesker var saadan
fyføj, som vi kan læse om baade hos de unge Forfattere som
L a u r i d s B r u n og L a u r i d s P e t e r s e n , der i Grunden er
det satume paa næ r Efternavnet og saa naturligvis Titlerne paa
Bøgerne, der er
»Svend Felding«
og »
Mellem Klitterne
«, men
ellers begge to gaar ud paa, at Mandfolkene er nogle rigtige
Udhalere og burde skamme sig noget, hvad Forfatterne da
ogsaa gjør paa deres Vegne, hvorfor de lader dem blive dydige
og moralske i Slutningen, og akkurat den samme Komedie har